Dette er ikke en anmeldelse. Eller: det er det jo. Men jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal stille op med denne bog. Titlen er ellers lovende: Den nye verden. Men alt i den forekommer mig gammelt, spekulativt og repetitivt.
Undertitlen er: Efter revolution og konservatisme. Det var derfor, jeg bestilte den. Er de to historiske fænomener og ideer da lige gode – og lige forældede?
Her overrasker forfatteren os. For det viser sig, at det kun er konservatismen, der er udtjent. Den ofrer han derfor ikke mange ord på. Revolutionen har altid bedre ambassadører, og Niels Grønkjær, f. 1955, tidligere lektor ved Aarhus Universitet og præst for Vartov og Københavns valgmenigheder, lader til at tilhøre revolutionens intellektuelle bejlere, selv om han ser så mild og bedstefaragtig på bogens omslag.
