Den 18. april åbnede den 60. Biennale i Venedig for branchefolk, og kun for anden gang i dens historie var der i år en ekstern pavillon udenfor selve biennalen. Her viser den polske maler Ignacy Czwartos (f. 1966) os ind i et mareridtsagtigt univers, som tilhører vores fortid, selv om vi har svært ved at tro det.

Man kommer direkte ind i den fra gaden. I de første to lokaler vises 14 malerier, som kredser om bestialitet mod polakker, begået først af tyske nazister, så efter krigen af kommunistiske sikkerhedsstyrker. Malerierne er udført i venlige jordfarver og i et grafisk sprog, der minder om faglitteratur for læger eller kokke.

Mennesker er skåret nænsomt i bidder med sælsomme, lidt distancerede udtryk i deres ansigter. Nogle gange står de underligt. Det skyldes, at motivet er malet efter et foto af henrettede polske modstandsfolk sømmet op til væggen. Det var en del af den bestialske behandling, som overgik Polens ”fordømte armé” efter Tysklands fald, da de satte sig op imod den sovjetiske besættelse.

Værkerne placerer tilskueren i bøddelens position. Udstillingens nyeste værk hedder ”Nord Stream 2” og viser Angela Merkel og Putin adskilt af to gasrør der danner et kryds. Ud af rørene kommer gas i form af et hvidt klæde, der refererer til den russiske ortodokse kirke. Til sammen minder rørene og klædet om et hagekors. Putins højre arm og hånd er malet rød.

Czwartos tjekker ind i hele forudsætningen for invasionen af Ukraine. Findes der i Tyskland en imperialistisk bevidsthed ligesom i Rusland? Havde de to lande så at sige, om end måske underforstået, ”givet Ukraine til Rusland”?

Da ukrainerne i februar 2022 ringede i desperation til Berlin og bad om hjælp, lød det kølige svar: ”Det er meningsløst. I er færdige om tre dage.”

Påfaldende er det også, at Tyskland lukkede både kulkraftværker og kernekraftværker på ganske få år, og udadtil lod opinionen forstå, at en ”grøn omstilling”, Energiewende, fandt sted. De mange lukkede kraftværker skulle erstattes med solcellepaneler og vindmøller.

Man behøver ikke matematik på højt niveau for at se, at det ikke kan lade sig gøre, og i den virkelige verden blev kraftværkerne erstattet med billig gas fra Rusland.

Kulturkamp på polsk
I den officielle polske pavillon vises videoværket ”Repeat after me II” af den ukrainske sammenslutning Open Group. Værket består af ukrainske civilister der efterligner lyde fra artilleri, AK 47, mortergranater, missiler, og tilsvarende. Lydene skrives som onomatepoetikoner, der skifter farve i takt med fremsigelsen.

Ideen er, at publikum skal gengive disse lyde ligesom en militær karaoke. Værket placerer tilskueren på linje med ofrene.

De to polske bidrag til årets biennale kom i stand i løbet af 2023. I foråret blev der som normalt afholdt en konkurrence, hvor en jury bestående af 14 fagfolk pegede på Ignacy Czwartos' udstilling.

Efter valget den 15. oktober 2023 kom Donald Tusk til magten og placerede Artłomiej Sienkiewicz (f. 1961) i rollen som ny kulturminister.

Sienkiewicz har haft betydningsfulde stillinger i den polske stat, bl.a. som oberst i sikkerhedstjenesten UOP og som indenrigsminister. Han er en efterkommer af Nobelprisvinderen i litteratur (1905), Henryk Sienkiewicz (1846-916).

Sienkiewicz’ første offentlige handling bestod i at ændre indholdet i Polens pavillon i Venedig i 2024. Det skete ved en brat fyring af direktøren for Zaheta-museet, Janusz Janowski, som havde det øverste formelle ansvar for pavillonen. Fyringen indgik i en bølge af opsigelser i kultursektoren, hvor ansættelser foretaget af PiS-regeringen skulle annulleres. Medier er blevet lukket, direktører for institutioner og fonde er blevet fjernet.

Efter en vinter med udrensninger afventer man nu Piotr Bernatowicz’ egen skæbne. Kulturministeren har udtalt, at ”en afgørelse (om hans ansættelse) vil foreligge inden sommerferien”.

I efteråret 2023 fulgte den pensionerede polske læge Marek Grabczewski, som har henlagt sit otium til Venedig, sagen i nyhederne. Da Czwartos’ udstilling blev aflyst, kontaktede han Piotr Bernatowicz og stillede sin bolig til rådighed.

En kampagne løber gennem hele den vestlige kultur
På en måde kan man, når man har set begge udstillinger, forstå Donald Tusks prioritering. Hans regering vil brande deres land som ”Smiling Poland”, inspireret af ”Swinging London” (1960’erne) og ”Cool Britannia” (1990’erne)-kampagnerne. Det smilende Polen sidder ikke fast i fortiden, hverken tematisk eller formmæssigt.

Aflysningen af Czwartos er også en afvisning af oliemaleriet og den figurative kunst som medium. Den kampagne løber gennem hele den vestlige kultur.

Måske har det derfor gavnet Czwartos at blive vist i en lejlighed, ligesom de vragede kunstnere i Paris på Salonernes tid, eller i Sovjet og andre diktaturer, hvor kunstscenen er henvist til privatsfæren. Det giver et ekstra lag til læsningen af værkerne, som på ingen måde kommer i vejen for forståelsen af dem.

På åbningsdagen lagde både The Guardian og New York Times vejen forbi. Piotr Bernatowicz gennemførte tre radiointerviews dagligt op til og under åbningen. I tillæg kom tv-stationerne. Nogle af journalisterne vendte tilbage efter andre opgaver.

En af dem var meget kritisk mht. Tusk-regeringens fremgangsmåde. ”Jeg kender kun til én anden kulturminister der blev rekrutteret fra sikkerhedstjenesten”, sagde han til mig med fortsættelsen: ”Og det var Joseph Goebbels.”

Den kommentar vidner om dybden i en splittelse i det polske samfund. Kulturminister Sienkiewicz vil næppe kunne genkende sig selv i den fremstilling. Tværtimod.

Til åbningen i Venedig sagde han, at hans opgave er ”at beskytte kunstens frihed fra ideologier”. Underforstået: Czwartos’ motivkreds repræsenterer noget ideologisk, der begrænser kunstens frihed.

"Fascistisk" kunst
Pavillonens ny kurator, Marta Czyż , mener i hvert fald, at Czwartos’ maleri er ”fascistisk” og ”ikke burde vises”. Det er hårde ord. Som, når de bruges om kunst, typisk får den modsatte effekt. Men det er ikke første gang, man hører den slags om malerier.

Faktisk er modstanden imod figurativt maleri visse steder så intens, at selve udtryksformen udgrænses som en form for ”nazisme”.

Forholdet mellem den fortællende kunst og den mere konceptuelle samtidskunst afspejler en krig mellem folket og kulturmiddelklassen i alle vestlige lande. Ifølge kulturmiddelklassens strengt progressive ortodoksi tilhører oliemaleriet fortiden. De figurative kunstnere afviser på deres side den progressive ideologi og dens æstetik, og forbliver tro imod traditioner der har udviklet sig gennem århundreder. De angriber ikke anden kunst, sådan som de selv bliver angrebet.

Det er en pudsig strid at overvære. Det er ikke til at sige helt præcist, hvad den betyder. Men fordømmelse og aflysningen til trods er Ignacy Czwartos’ malerier nu, efter to velbesøgte uger, efter alt at dømme på vej til nye visninger i andre verdensbyer.

Ignacy Czwartos: Poland Uncensored/The Polish Exercises in the Tragedy of the World. Between Germany and Russia

Kurator: Piotr Bernatowicz

Viale Quattro Novembre 28, Giardini della Biennale, Venedig. Udstillingen står til 17/5.

Rejsen blev gennemført med venlig støtte fra Paul Lyngbyes Fond.