Siden Ofrets århundrede (1998) har historikeren Henrik Jensen markeret sig som en af de mest originale – og pessimistiske – stemmer i den hjemlige kulturdebat. Hans forfatterskab kredser om Vestens åndelige forfald, om hvordan ”Guds død” har prisgivet os værdirelativisme, materialisme og individuel selvrealisering, hvilket ingen har fået det bedre af.
Guds død er foregået i etaper, men nådestødet fik Han i Første Verdenskrigs skyttegrave, og med Ham faldt også konge, fædreland og andre overleverede autoriteter. Siden da har vi generelt haft det svært med autoriteter: Vi skyr det vertikale og hierarkiske, og hylder det horisontale og egalitære.
