Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) skelnede skarpt mellem dem, der lever af filosofi og dem, der lever for filosofi. De første huserer på universiteterne og kan ikke tænke, de sidste står udenfor og kan tænke.
Til de første regnede han sin tids store kanoner som Fichte, Schelling og Hegel, mens han ubeskedent placerede sig selv i sidste kategori sammen med få udvalgte som Platon og Kant, der er undtagelsen fra reglen om, at professorer ikke kan tænke selv.












