Nu er også Kulturmødet på Mors blevet "europæisk", selvom det foregår på Aksel Sandemoses og Jantelovens hjemegn blandt de grundtvigske valgmenigheder. Her var der mange events, som er det ord, vi har erstattet ’begivenhed’ med. Følgelig var der en "eventrække" med mange talks. Dér kunne de fremmødte lytte til den europæiske litteraturs "mangfoldighed".
Der findes ganske vist ikke nogen europæisk litteratur, modsat i den latinske middelalder, så hvordan lytter man mon til mangfoldighed i dag?