Artikel

21.12.21

Borgerlige om “normkritik” for 7,3 mio. i folkeskolen: Ideologisk pladder, spild af tid og penge

De blå partier på Københavns Rådhus kritiserer skarpt millionbevilling til foreningen Normstormerne, der skal udbrede kønsaktivisme i folkeskolerne. Venstres repræsentant mener, at foreningen promoverer pladder, men forsvarer deltagelse i forliget, der ligger bag.
Foto: Fred Romero / Creative Commons
Foto: Fred Romero / Creative Commons

”Den københavnske folkeskole skal ikke bruges som ideologisk opdragelsesanstalt.” 

Sådan siger det nyvalgte medlem af Københavns Borgerrepræsentation Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, til at børn og lærere i den københavnske folkeskole undervises i kønsidentitet og seksualitet ud fra en normkritisk LGBTQIA+-tilgang, som bryder med forestillingen om, at der kun findes to køn.

Bag undervisningen står LGBTQIA+ foreningen Normstormerne. Den har siden 2012 gennemført undervisningsforløb for københavnske skolebørn, som arbejder med anti-diskrimination og anti-mobning ved at bevidstgøre eleverne om, at køn er en langt mere mangfoldig og flertydig størrelse, end de måske har gået rundt og troet. Frem for det binære han- og hunkønnede verdenssyn opererer Normstormene i stedet med, at køn også tæller transpersoner, queers og interkønnede med mere.

I takt med at den køns- og identitetspolitiske debat de seneste par år har gjort sit indtog, har Normstormerne fået politisk opbakning og offentlige støttemidler. Det skete i 2019, da foreningen kom med i Københavns Kommunes budgetforlig og fik tildelt 7,3 millioner kroner til også at undervise københavnske skolelærere i perioden fra 2020 til 2023. 

Den beslutning, som blev truffet på foranledning af partiet Radikale Venstre, har siden været genstand for nogen opmærksomhed. Blandt andet fordi Normstormerne ikke har villet fremlægge sit undervisningsmateriale, samtidig med at foreningen fremstår stærkt venstreorienteret og kønsaktivistisk med identitetspolitiske fortegn.

På deres facebookside videreposter og bifalder Normstormerne for eksempel et opslag, som opfordrer til, at afskaffe EU’s grænseagentur Frontex, fordi det er ”en koloniserende struktur og dræber årligt tusinder på flugt, herunder mange afrikanere”. 

I et andet opslag, som spiller ind i tidens debat om vestlige landes koloniale slavehandel og strukturel undertrykkelse af sorte, poster Normstormerne et link til kunstmediet Idoart.dk, som annoncerer, at en buste af Det Kongelige Kunstakademis grundlægger, Frederik V, er smidt i havnen. Opslaget blev lavet, dagen efter at busten blev fisket op, og har fået overskriften ”Ugens historietime”.

Marronage, der er et kollektiv af dekoloniale feminister, er også en af de foreninger, som Normstormerne henviser til på deres hjemmeside og Facebook. Ved folketingsvalget i 2019 poster Normstormerne de dekoloniale feministers opfordring til at ”befri Sjælsmark” og supplerer med et ”Husk at stem ved valget. Tak Marronage”.

Og endelig henviser Normstormerne på deres hjemmeside også til Fedfront, som arbejder med tykaktivisme inden for “en feministisk og antikapitalistisk ramme”. Foreningen slår blandt andet til lyd for, at det ikke giver mening at behandle tykke mennesker for deres tykhed.

Normstormernes ståsted fremstår klart som værende på den aktivistiske venstreorienterede identitetspolitiske fløj. Men hvad synes Københavns borgerlige kommunalpolitikere om, at foreningen underviser børn og lærere i byens folkeskole på kommunens regning?

Det Konservative Folkeparti
Jakob Næsager er netop blevet udnævnt til ny børne- og ungdomsborgmester, og når den konservative politiker tiltræder posten i det nye år, får han dermed det politiske ansvar for Københavns folkeskole.

Hvad siger du til, at københavnske skolebørn undervises i kønsidentitet, anti-diskrimination og anti-mobning ud fra en intersektionel tilgang? 

”Som konservative støtter vi det ikke. For det første er det ikke et værdigrundlag, som vi vil være med til at fremme. For det andet ønsker vi helt principielt ikke, at skolen skal være en kampplads for forskellige holdninger og værdier. Der er ekstremt stor kamp om, hvad man gerne vil have lov til at fylde ind i skoletiden. For mig som kommende skoleborgmester skal skolen ikke være et hvervested for forskellige ideologier, hverken politiske, religiøse eller seksuelle. Vi skal bruge skoletiden til at gøre børnene klogere og danne dem som mennesker.”  

Men Københavns skolelærerforenings formand siger, at de er glade for kurserne, og at de er gode for mangfoldighed og tolerance. Viser det ikke, at der er et behov?

”Mangfoldighed og tolerance er en god ting. Men jeg tænker, lærerne selv er i stand til at videregive det til deres elever. Hvis man som forælder ønsker, at ens børn undervises i LBGTQ+ derudover, må man selv løse den opgave.”

Normstormernes undervisning går blandt andet ud på at skabe såkaldte ”trygge rum” (safe spaces), og at eleverne og lærerne skal lære forskellige pronomener og bruge begreber som nonbinær og ciskønnet. Hvad mener du om den tilgang, som man vel kan kalde identitetspolitisk? 

”Den hører ikke hjemme i folkeskolen. Det falder uden for det almindelige dannelsesbegreb. Den tid, eleverne har i folkeskolen, skal ikke bruges på nicheprægede interesseorganisationer,” siger Næsager. 

Konservative stod uden for det budgetforlig i 2019, som betød, at Normstormerne fik tildelt 7,3 millioner kroner fra 2020 til 2023. Jakob Næsager var dengang budgetforhandler, og da det endte med, at partiet trak sig fra forhandlingen, var Konservative ikke med til at tildele Normstormerne penge.

Vil du så forsøge at stoppe projektet, når du bliver borgmester? 

”Projektet kan ikke rulles tilbage nu. Det kører budgetperioden ud. Men derefter er det ikke noget, jeg vil være med til at støtte. Jeg mener, at det er ideologisk. Og som politiker har jeg ikke behov for at præge børn i bestemte retninger, hverken politisk, religiøst eller seksuelt,” siger Jakob Næsager.

Venstre 
Hos Venstre var Jens-Kristian Lütken gruppeformand og medlem af børne- og ungdomsudvalget, dengang budgetforliget i 2019 blev forhandlet på plads. Venstre var en del af forliget og var derfor med til at give penge til Normstormerne.

”Ja, der kom et forslag om normkritisk pædagogik, som vi gik imod. Men vi var en del af budgetforliget, så vi var med til give stemmer til det. Når man indgår forlig, får partierne deres forskellige kæpheste med, og det var en af Radikale Venstres kæpheste. Sådan er det med forlig,” siger Lütken.

Han understreger, at han var meget kritisk over for projektet, men de politiske realiteter på rådhuset betød, at der var flertal for at give penge. 

”Men det er noget, som bliver tilbudt som en tilvalg i åben skole, og derfor kan lærerne selv vælge til. Det kan jeg leve med. Alternativet ville have, at det var noget, som alle pædagoger og lærere skulle uddannes i, og at det skulle være obligatorisk. Det ville vi ikke være med til. Der synes jeg trods alt, der er en forskel, for så bliver det jo presset ned i halsen på fra børnehavebørn og op,” siger han.   

Men hvad siger du til, at skatteyderne skal betale 7,3 millioner til projektet? 

”Det syntes jeg ikke, at de skal. Der her er meget ideologisk, og det skal vi ikke bruge skatteyderpenge på.” 

Et er, at undervisningen er frivilligt. Men det her er jo en form for bevidsthedstræning, hvor man skal gøres bevidstgøres om sine iboende fordomme og strukturel undertrykkelse. Hvad synes du principielt om det? 

”Jeg synes, sådan noget er noget pladder. Det er ikke noget vi skal bruge penge på.”

Hvad med den lange bane? Er der ikke ved at komme en generation af unge, som er opvokset med den her ideologi i folkeskolen, og er det et problem? 

”Jeg håber, at der i folkeskolen er nogle voksne mennesker til stede. For det er jo nemt at påvirke børn i en bestemt ideologisk retning. Sådan noget som Normstormerne skal i hvert fald varedeklareres, og det skal gøres tydeligt, at det er en bestemt ideologisk holdning,” siger Jens-Kristian Lütken. 

Liberal Alliance
Hos Liberal Alliance er Ole Birk Olesen nyvalgt medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Også her er begejstringen for Normstormernes undervisning til at overse.

”For mig at se bruger man penge på at løse et problem, som ikke findes. Jeg mener ikke, at der fra lærernes side er et problem med at acceptere og håndtere, at der er børn, som har andre opfattelser af sig selv end de fleste børn. Mit indtryk er, at lærerne er meget forstående over for den problematik, så det skal de nok klare selv.” 

Men Lærerforeningen i København siger jo, at de er glade for kurset og for assistance udefra til at håndtere LBGTQ-undervisning?

”Jeg har endnu til gode at møde den lærerkreds, som ikke mener, at efteruddannelse er godt. Der tages noget tid ud af skoleskemaet, og man skal høre på et spændende foredrag. Men man kunne jo lære noget andet end det her.” 

Men er det ikke fornuftigt nok at undervise i tolerance og mangfoldighed? 

”Jeg mener, at københavnske skolelærere er meget tolerante. Det har de ikke brug for at blive undervist i. Det, der er på spil, er, Normstormerne har den opfattelse, at det biologiske køn ikke findes. Det skal skolelærerne og børnene så undervises i også at mene. Men det biologiske køn findes. Det er ikke bare noget, vi har oppe i hovedet. Derfor er jeg også meget kritisk over for projektet, fordi det handler om, at vi skal bringes til at forstå noget, som ikke er rigtigt,” siger Ole Birk Olesen. 

Normstormerne tilbyder undervisning helt ned til 4. klasse. Hvad syntes du om det?

”Det bryder jeg mig ikke om. De drenge, som eventuelt måtte føle sig som piger, eller som kan lide de ting, pigerne gør, skal selvfølgelig vide, at det er helt i orden. Men det ændrer ikke på, at de er drenge. Samtidig skal de også vide, at de ikke behøver sige, at de er piger, for at det er acceptabelt. Du er altså god nok, som du er. Jeg synes, det er uhyggeligt, at vi er ved at bilde en generation af børn ind, at så mange af dem ikke er sig selv, før de har fået hormoner eller kirurgiske indgreb.”  

Så du mener, at vi er ved at opdrage en ny generation af københavnske skolebørn ind i en kønspolitisk ideologi?

”Ja, og jeg er bange for, at det her er en del af en bredere politisk bevægelse, som handler om, at man gerne vil have magt over, hvordan folk ser på verden og tænker. Det står jo i deres navn, Normstormerne, at de har et ønske om at nedbryde nogle normer, som de er politisk uenige i. Det får de nu penge af Københavns Kommune til at gøre. Men den københavnske folkeskole skal ikke bruges som ideologisk opdragelsesanstalt.”

Har man sovet lidt i timen på den borgerlige fløj over for de her værdipolitiske spørgsmål? 

”Det her har jo været en del af et større budgetforlig, hvor der bliver givet og taget. Derfor kan den her slags ting gå igennem, hvis man får noget den modsatte vej,” siger Ole Birk Olesen.  

Kontrast ville gerne have en kommentar til kritikken fra Normstormerne og fra Radikale Venstres Tommy Petersen, der har været en politisk hovedmand bag bevillingen til foreningen. De er imidlertid ikke vendt tilbage på vores henvendelser. 

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyheder og information om medlemsfordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter