Statistikken viser, at Dansk kvægdrift længe har bidraget til reduktion i CO2 ækvivalent ophobning i atmosfæren. Det er ikke, hvad den offentlige debat giver indtryk af, og det er ikke, hvad regeringen siger noget om - tværtimod.
Det skyldes måske at regeringsgrundlaget ref. 10 indeholder en aftale om at reducere CO2 udledningen i Danmark med 70% inden 2030. Det kræver for de fleste en forklaring. Den kommer her nedenfor.
Det har altid været et godt kneb at lægge afgifter på varer eller aktiviteter man ønsker at begrænse. Derfor ligger der et forslag om at lægge afgift på CO2 udledningen fra landbrugets biologiske processer. Herunder CO2 afgift på udledningen af CO2 ækvivalenter fra kvægdrift.
Den biologiske proces med fokus på CO2 udledning for kvægdrift indgår i et økosystem og omfatter overordnet følgende trin:
1. Græs og andre planter optager CO2 fra atmosfæren (fotosyntesen) frigiver O2 og giver C til føde
2. Kvæg æder græs og andre planter (her optager kvæg den CO2 der senere frigives)
3. Kvæg udånder og prutter CO2 og CH4 til atmosfæren
4. Kød og mælk bliver fortæret og CO2 frigives til atmosfæren
5. CH4 nedbrydes i atmosfæren til CO2 og vand over 8 til 12 år (ref. 4)
1. Processen starter forfra - Græs og andre planter optager CO2 fra atmosfæren
Det ses heraf, at den biologiske proces for kvægdrift er en ”lukket” bæredygtig proces, et økosystem, som ikke ophober CO2 ækvivalenter i atmosfæren, fordi den er i balance over omkring 12 år. Balancen i regnskabet opstår ved, at græs og andre planter, kvæget fodres med, har fjernet den samme mængde CO2 fra atmosfæren som kvægdriften frigiver igen. Det foder, en reduceret kvægbestand eventuelt ikke æder, vil ved forrådnelse alligevel afgive en tilsvarende mængde af CO2 til atmosfæren.
