Forfatteren Boualem Sansal blev tilbageholdt den 16. november i Algiers lufthavn og placeret i juridisk varetægt af landets antiterroranklager. Det er det seneste eksempel på regimets hårde linje over for kritikere og intellektuelle.
Arrestationen er baseret på Algeriets omstridte artikel 87 i straffeloven, der straffer handlinger, som påstås at true statens sikkerhed.
Sansal er anklaget for at have "angrebet national integritet" efter at have udtalt i et interview, at franske koloniherrer havde overdraget dele af marokkansk territorium til Algeriet.
National sikkerhed som politisk våben
Mohamed Mounadi, der er en marokkanske forfatter og journalist, beskriver i en analyse i det marokkanske tidsskrift ’7news Morocco’ Sansals arrestation som et eksempel på, hvordan Algeriets regime bruger nationalismens retorik til at undertrykke kritik.
“Ved at bruge vage og vidtgående anklager under antiterrorlovgivningen udvisker Algeriet grænsen mellem reelle trusler og legitim kritik. Det skader ikke kun den frie tanke, men underminerer også landets troværdighed i forhold til retsstat og menneskerettigheder,” forklarer han.
Artikel 87 er bredt blevet kritiseret for at fungere som et værktøj til at lukke munden på politiske modstandere og begrænse ytringsfriheden i Algeriet.
Sansals sag viser, hvordan antiterrorlovgivningen bruges til at kriminalisere tanker og ideer, der går imod regimets officielle fortællinger.
Angreb på intellektuelle og kultur
Boualem Sansal er ikke blot en kritiker af det algeriske regime, men også en fremtrædende intellektuel og forfatter, hvis bøger læses i både Europa og i de nordafrikanske lande.
Han har modtaget adskillige priser, herunder Grand Prix de la francophonie (2013) og Grand Prix du roman de l’Académie française (2015).
Han har gennem årene mange gange blandet sig i det offentlige liv kritik af regimet og religiøs ekstremisme, og hans arrestation sender i følge Mounadi et bekymrende signal: “Angrebet på Sansal viser, at selv de mest fredelige og videnskabelige former for kritik ikke tolereres. Det er en advarsel til intellektuelle i og uden for Algeriet.”
Denne hændelse er ikke enestående. Under præsident Abdelmadjid Tebboune har regimet intensiveret sin undertrykkelse af journalister, aktivister og akademikere.
Hirak-bevægelsen, der engang kunne give håb om demokratiske reformer, er blevet systematisk afmonteret gennem fængslinger, censur og trusler.
Han ramte den ømme tå
Det var Sansals bemærkninger om kolonitidens grænseændringer, der ramte et ømt punkt hos de algeriske myndigheder, der anklager ham for at undergrave statens suverænitet.
Ifølge Mounadi afslører regimets reaktion en grundlæggende usikkerhed: “En stat, der er tryg ved sin historie og suverænitet, ville imødegå sådanne udtalelser gennem akademisk debat, ikke kriminalisering.”
Algeriet er af både Frankrig og USA blevet set som en regional leder i kampen mod de salafistiske terrorgrupper i Sahara.
Kampen for ytringsfrihed
Mounadi peger på, at den hårdhændede og brutale fremfærd fra regimets side underminerer Algeriets troværdighed og viser dets manglende evne til at håndtere kritik.
Arrestationen af Boualem Sansal viser også, hvor skrøbelig ytringsfriheden er i Algeriet.
Den internationale reaktion på arrestationen er derfor afgørende, mener Mounadi: “Det internationale samfund, især et land som Frankrig må holde Algeriet ansvarlig. Diplomatisk pres, offentlig fordømmelse og opfordringer til Sansals løsladelse er nødvendige”.
