Det vakte opsigt, da DR i 2022 valgte at lukke for borgernes mulighed for at kommentere på deres Facebooksider. Det skete i kølvandet på en større samfundsdebat, hvor flere med rette pegede på, at debatterne nogle gange blev fyldt med grove og anonyme indlæg.
Dengang udtalte DR, at det “skader DR’s publicistiske omdømme, at debatniveauet under artiklerne ofte er af meget lav kvalitet.” Og så kunne borgerne ikke længere kommentere på DR-Nyheders og DR-Politiks Facebooksider, selv hvis de holdt en sober stil.
I denne uge forlader hele DR platformen X, idet de udtaler: ”Nu har vi allerede besluttet at lukke for kommentarer på vores store profil på Facebook for DR Nyheder, og nu gør vi det samme på X.” Resultatet er, at DR distancerer sig fra befolkningen og spoler tiden tilbage til de trygge tv- og radiomonopols selvforståelse, hvor det var helt fint, at borgerne blev mødt med envejskommunikation.
Ingen kommentarer!
DR forklarer sit exit med, at X ikke tilbyder muligheden for at moderere indhold og kommentarer, og det resulterer i for mange grove indlæg. Men debattøren Nina Palesa Bonde har allerede peget på, at den forklaring ikke holder, fordi der faktisk er mange fine muligheder for at moderere, hvem der kan svare på ens oplæg på X. Fx kan man vælge, at det kun er konti, man nævner (tagger), som kan kommentere.
Alligevel forlader DR den platform, hvor meget af den danske samfundsdebat fødes. Det er på X, at politikere krydser klinger med hinanden, journalisterne og borgerne. Her står politikerne fx til ansvar over for alle og hinanden og pressen. Her møder man borgere, der mener noget helt andet end en selv.
At forlade platformen virker derfor som et brud med DR’s egen strategi, hvori det hedder: “Udviklingen i mediebrugen betyder endvidere, at befolkningen i stigende omfang bevæger sig i mediemæssige ’ekkokamre’ af individuelt orienteret nyheds- og medieindhold, hvor den enkeltes holdninger og verdensbillede sjældent udfordres, hvor forståelsen for andres holdninger, værdier og synspunkter mindskes, og hvor den kvalificerede demokratiske debat svækkes.”.
Denne beskrivelse er ikke adækvat. Det det er netop på de sociale platforme som X og Facebook, at borgerne fra forskellige “ekkokamre” mødes og får udfordret deres holdninger og verdensbillede. Det er netop på sociale medier, at borgerne kan møde mange forskellige holdninger til emner og diskutere dem med andre.
Særligt med hensyn til DR-nyheder, skriver DR i sin strategi: “Det er en central del af DR’s opgave at bidrage til et oplyst demokrati og en fælles debat.” Virkeligheden er, DR svækker den fælles debat, når de både forlader X og lukker for kommentarsporet på Facebook.
Public service “virksomhed”
Begrebet ‘public service’ er ikke særligt præcist, når det kommer til medier. For DR har det været alting og ingenting. Begrebet er kopieret fra det engelske BBC, og DR har ikke ulejliget sig med at oversætte det til dansk.
I “Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.” 7 kan man læse om grundlaget for public service-virksomhed i Danmark: “Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.” (kap. 3, § 10)
Men når DR ikke vil have profiler på X og ikke ønsker tovejskommunikation, så anlægges der et underligt analogt perspektiv på debat. Debat bliver en tilskuersport, og selvom teknologien tillader, at borgerne får lov til at give deres besyv med.
Dialogen udebliver, og det er svært at forklare, hvordan det er “public service”, at DR holder sig væk fra de sociale medieplatforme, som borgerne selv har bruger til at føre væsentlige debatter om samfundet.
X er større end DR
Det, der kaldes legacy-medier - aviser, radio og tv - har ligesom mange andre brancher fået ændret deres eksistensgrundlag af digitaliseringen. Men intet tyder på, at mediebranchen for alvor har indset, at paradigmeskiftet har fundet sted.
Selvom det er en håbløs uriaspost, forsøger legacy-medierne stadig med envejskommunikation at indtage rollen som de faglige specialister og nationale gatekeepere. Men i det nye mediesystem er der ikke nogen grænser eller “gates”, og alle kan tale om alt - også mediernes dækning af vigtige begivenheder.
I dag afsløres kvalitetsproblemer med mediebias let af borgerne. Det er fx tydeligt, at de danske medier dækker amerikanske præsidentvalg fra den vinkel, at det er bedst, hvis Demokraterne vinder.
Det har de altid gjort, men nu kan borgerne selv følge med og fx se mordforsøget for Trump på de sociale medier og stille de relevante spørgsmål, som journalisterne ikke vil stille eller forsøge at besvare. Borgerne kan selv se, at Trump bliver skudt, bløder og råber “Fight, fight, fight”. De kan se, at det var et lykketræf, at han ikke døde. Og de kan se det, før danske medierne bringer nyheden.
Der er andre alvorlige emner, som medierne ikke behandler for alvor. Fx er der en islamisk terrortrussel mod Danmark, som legacy-medierne ikke tager alvorligt. De mange islamiske angreb i Europa kædes ikke sammen, og det bliver heller ikke sat ind i en historisk kontekst.
I mange sager er legacy medierne meget stille, men borgerne taler videre om mange emner på X, for det er her meget af meningsdannelsen sker.
DR er ikke en platform, men et reservat
Når vi sammenligner statens DR med Elon Musks X, er det meget tydeligt, at DR ikke er nogen åben platform. DR er et lukket selskab, hvor de medieansatte bestemmer. X er et værktøj, der gør at borgerne kan bestemme, hvis de gerne selv ville lave indhold.
Men DR agerer stadig, som om, at man kunne leve af envejskommunikation, og har ikke engang et forum, hvor borgere kan diskutere væsentlige og aktuelle samfundsemner med hinanden.
Det er svært at tænke andet end, at vi går en fremtid i møde, hvor flere og flere borgere hellere vil bruge deres tid på den rene borgerjournalistik, man kan finde på X end på DR.
På X får borgerne autentiske billeder og videoer fra personer, der er til stede, hvor tingene sker. Her kan man selv følge begivenhederne og en umodereret debat og selv danne sig meninger om, hvad der er op og ned i sagen.
Når man ser X’s platform, hvor alle kan sende live-tv, dele billeder eller lave et radioprogram, så ligger DR og andre legacy-medier allerede i respirator.
Legacy-medierne kan kun overleve med statsstøtte og tvang, fordi de ikke kan eller vil levere et produkt, som dækker den virkelighed, borgerne selv kan se fx på de sociale medier.
Magthaverne kan godt tvinge borgerne til at betale for legacy-medierne over skatten, når nu borgerne ikke vil købe dem frivilligt, men magthaverne kan ikke tvinge borgerne til at se indholdet eller til at kunne lide det.
Måske er DR kommet til samme konklusion og har valgt at nyde sit otium tilbagetrukket i vante rammer.
