Gaslighting er en form for psykologisk manipulation, et trick til at slippe afsted med uærlig adfærd over for andre. I et destruktivt forhold vil den gaslightende part ofte forsøge at så tvivl om modpartens dømmekraft, mavefornemmelse, intuition og virkelighedsopfattelse. Gaslighteren manipulerer sig med andre ord til kontrol med den misbrugtes følelser, tanker og adfærd. På sigt vil det ofte betyde, at gaslighterens virkelighed også bliver offerets virkelighed.

Men finder gaslighting også sted i politik? Det mener den amerikanske essayist Mike Anton. Med hans hjælp kommer her nogle eksempler på, hvordan det kunne se ud.

Den fortjente umulighed

Den fortjente umulighed siger: "Det kommer aldrig til at ske, og når det gør, er det, fordi du har fortjent det."

Er manden begyndt at bruge meget tid alene med sin blonde veninde? Frygter kvinden, hvad det kan udvikle sig til? Det er jo absurd! De er bare venner. Men HVIS det udvikler sig til noget mere, er det partnerens skyld, fordi hun problematiserede det.

Er staten begyndt at anmode om, at private virksomheder skal føre statistik over kønsfordelingen blandt de ansatte? Det er jo bare statistik! Viden! Hvad kunne nogen dog have imod det?

At det kunne være første skridt i retning af mere vidtgående regulering, er simpelthen fjollet. Det kommer ALDRIG til at ske. Folk, som frygter det, er jo sexister. Og har som sådan fortjent det, hvis reguleringen alligevel en dag skulle komme. Hvilket den selvfølgelig ikke gør. Men modstanderne må nok hellere holde mund, hvis de kerer sig om deres velbefindende.

Hyldestparallaksen

En parallakse er, når samme objekt kan se ud, som om det befinder sig to forskellige steder afhængigt af hvor, det observeres fra. Solen kan f.eks. se ud, som om den er forskellige steder i forhold til jorden, afhængigt af hvor observatøren befinder sig. I virkeligheden har solen dog kun én position i forhold til jorden.

Med hyldestparallaksen kan samme fænomen være rigtigt og godt eller forkert og racistisk, afhængigt af hvad den, som beskriver fænomenet, mener om det.

Det bedste eksempel er debatten om befolkningsudskiftning. Folk, som er glade for indvandring, må gerne tale åbent om, at den fortsatte tilstrømning vil gøre det sværere at vinde valg på en borgerlig platform.

Men når folk, som er imod indvandring, siger det samme, er det racistisk, konspiratorisk og i øvrigt slet ikke korrekt.

Den gavnlige selvmodsigelse

Den gavnlige selvmodsigelse siger: "Det finder ikke sted, og det er godt, at det gør." Den kan minde om Den fortjente umulighed, men hvor den Den fortjente umulighed handler om fremtiden, handler Den gavnlige selvmodsigelse om nutiden.

Den gavnlige selvmodsigelse er, hvad Den fortjente umulighed bliver til, når det, vi igen og igen fik at vide aldrig ville ske, alligevel sker for alles åsyn.

Mærker Europa markante negative effekter af at have taget for mange migranter for hurtigt? Det er jo absurd, Europa er et helt kontinent! Her er næsten ikke nogen migranter. Og tænk blot på, hvor godt et samfund, vi får, når de mange millioner nye raketfysikere begynder at bidrage!

You will get nothing and like it

Manden er hårdt spændt for med udgifter til internetpoker og øl med drengene, og så kommer hun der og beder om et par yogabukser!? Det er jo urealistisk! Ved hun ikke, hvor stram parrets økonomi er? Nu laver hun problemer igen.

Kunne du ønske dig grænsekontrol? At Danmark først og fremmest hjalp i nærområderne? Udvisning ved første dom? Desværre. Intet af det, du vil have, kan lade sig gøre. Det er umuligheder. Selv hvis du kan skaffe et flertal, er der EU og konventionerne, forstår du nok. Og pengene er i øvrigt brugt på mine totalt realistiske klimamål. You will get nothing and like it.

Sig tak, når jeg kritiserer dig

Ved du godt, at alle mænd er sexister og alle hvide racister? Hvad, tager du ikke bare imod, når jeg angriber dig? Så er det nok, fordi du har male fragility og white tears. Hov, der angreb jeg vist igen. Du skulle have bukket hovedet, da jeg udstillede din dårligdom. Jeg gjorde det jo for din egen skyld.

I øvrigt var det slet ikke et angreb. Jeg taler nemlig med intersektionel teori i ryggen. Når jeg kalder dig racist, er det samfundsanalyse. Jeg gør dig faktisk en tjeneste. Det mindste, du kan gøre, er at sige tak.

-

Enhver borgerlig kender stilfiguren om den anstændige borgerlige. Den åndelige lægefrue i pels, som er optaget af at blive accepteret af venstrefløjen, selvom vedkommende ikke er venstreorienteret. Det politiske fabeldyr, som Jakob Ellemann-Jensen fortjent eller ufortjent er blevet samtidens symbol på.

Ofte siger folk, at trængslen om at blive den anstændige borgerlige skyldes, at den politiske klasse mestendels er radikal. Måske gør den. Men der kan godt være flere årsager.

En anden kunne være, at visse borgerlige er blevet så blændede af venstrefløjens gaslighting, at de ikke længere kan skelne ret fra vrang. Som psykologerne siger, nedbrydes offerets grænsedragning nemlig over tid, og et reorienteringsforløb kan være nødvendigt for at genfinde ens virkelighedsopfattelse, herunder måske ens politiske kompas.

Indlægget er også bragt på Facebook.