I 2020 indviede patriark Kirill De væbnede styrkers katedral, hvis gulv er frembragt af omsmeltede tyske kampvogne. På væggene er Ruslands sejrrige slag afbildet, og dermed fremstår katedralen som essensen af Putins Ruslands selvforståelse.
Jeg tror, at de fleste væmmes alene ved ideen om en sådan sammensmeltning af religion og patriotisme, men da det er et godt, kristent princip at se bjælken i sit eget øje, når man har øjnet splinten i sin broders ditto, skal dette handle om den åndelige ”katedral”, især vore politikere er ved at bygge herhjemme i forholdet til Ukraine.
Jeg har fra begyndelsen støttet Ukraine af den simple årsag, at jeg ved, at den ukrainske identitet ikke opstod som et vestligt påfund i 1991. Den kan spores langt tilbage, Rusland har også i tsartiden forsøgt at undertrykke den, og der var frihedskamp i det vestlige Ukraine mod Sovjetunionen.
