Alt for mange steder i samfundet ser vi en øget fokus på ligestilling, identitetspolitik og kritisk raceteori, især blandt venstrefløjen og feminister. De er med til at undergrave vores samfund og ødelægger vores arbejdspladser, virksomheder og vores demokrati indefra.
I 2018 annoncerede flyselskabet ‘Virgin Australia’ at de vil ansætte 50/50% mandlige og kvindelige piloter. Det er et problem, når mænd i langt højere grad uddanner sig til piloter, så kommer gruppen af kvinderne til at være dårlige end deres mandlige kollegaer, fordi der er færre af dem, sådan er matematikken bare.
Jeg vil ikke være tryg ved at lægge mit liv i hænderne hos en, som er blevet valgt på baggrund af deres køn og ikke fordi de er bedst egnet til at flyve sådan et kompliceret transportmiddel.
Det er især problematisk, hvis politikere bliver valgt eller embedsfolk udpeget til deres stilling på baggrund af køn, race og så videre. Det udfordrer selve demokratiets kerne.
Tvunget ligestilling svækker konkurrenceevnen
Tvunget ligestilling på arbejdspladser er noget fis. Grundlæggende skal alle skal have lige adgang til forskellige arbejdspladser, både mand-kvinde, sort-hvid er alle sammen lige værdige, det skal der ikke være tvivl om.
Men det, vi skal fokusere på som samfund, er at forny og udvikle vores virksomheder, så de er konkurrencedygtige især i en tid hvor USA, Kina og Indien fokuserer mere på udvikling på globalt plan, end EU-landene gør. I EU virker til, at man mere går op i at adfærdsregulere borgerne med kønskvoter og tossede regler, end sikre velstanden ved at bevare vores konkurrenceevne.
Det er totalt baglæns, at man vil indføre kønskvoter på arbejdspladser, det resulterer ikke i udvikling. Arbejdspladserne kommer ikke til at fungere bedre. Virksomheder får blot ringere medarbejdere, der kommer til at gøre et ringere stykke arbejde, så vi taber endnu mere i den globale konkurrence.
Kønskvoter er nedværdigende for kvinder
Det er også utrolig nedgørende overfor kvinder, for der bliver i bund og grund sagt at “i er ikke gode nok til selv at komme frem, men frygt ej! Vi giver jer lige en plads alligevel.”
Den tankegang bygger i noget dybt socialistisk, som vi skal kæmpe for at holde ude af det brede samfund. Kvinder, folk med minoritetsbaggrund eller nogen andre for den sags skyld, skal ikke tilbydes jobs og embeder, som de har gjort sig fortjent til. Når vi skal udvikle Danmark til et bedre land for alle danskere, må det blive et krav, at vi lægger tanken om kønskvoter og anden identitetspolitik bag os.
“Det er bedre at have en bredere repræsentation på arbejdspladser“ kan man allerede høre folk råbe. Ja, det kan godt være, men ikke på bekostning af de bedst kvalificerede. Hvis en den bedst kvalificerede er en person, som falder udenfor den normale karakter af en medarbejder indenfor et bestemt job, som for eksempel en sort kvindelig murer, så skal personen da have jobbet. Ansættelsespolitik skal aldrig koges ned til ydre karakteristika .
Kønskvoter har intet med rollemodeller at gøre
“Det er vigtigt at unge mennesker kan se sig selv, i folk som ligner dem, derfor skal vi stræbe efter en større mangfoldig i alle grene af vores samfund“ kan man allerede høre folk råbe. Man har et voldsomt snæversyn, hvis man ikke er i stand til at se op til folk, som ikke ligner en selv, eller hvis man påtvinger andre det synspunkt.
Jeg ser op til personer som Martin Luther King Jr. og Ole Henriksen – ikke på grund af deres køn, seksualitet eller hudfarve, men fordi de har kvaliteter, jeg beundrer. De fleste ser op til rollemodeller på grund af deres karaktertræk, ikke deres ydre.
Vi er alle sammen mennesker, mennesker som kan lære af hinanden på kryds og tværs.
Kvinder vælger selv. De behøver ikke ekstra fordele
“Det er godt, at kvinder bliver sat foran i køen til jobs i institutioner, som de historisk set er blevet holdt ude for“ kan man allerede høre folk råbe. Nej. Det var måske et problem for årtier siden. Det er det ikke længere.
Kloakarbejdere, boreplatformsarbejdere, tagdækkere og stilladsarbejdere er primært mænd, fordi kvinder vælger de jobs fra. Pædagoger, sygeplejersker og andre omsorgsfag er primært kvinder, fordi kvinder vælger dem til. Kvinder bliver ikke tvunget ned i kloakken eller ud på boreplatformen, og ingen feminister taler om, at de bør.
De taler kun om, at kvinder skal have ekstra fordele - blot fordi de er kvinder. Det har ikke noget med ligestilling at gøre.
