Man kan dårligt nok åbne en avis eller slå op på et medie på nettet uden, at få historier om en ”klimakrise”, der er en trussel mod vores eksistens her på Jorden.

Menneskehedens forbrug af kul, olie og gas, de såkaldte fossile brændstoffer, har forårsaget et stigende indhold af CO2 i atmosfæren, og det medfører nu en varmere global temperatur, der igen kan føre til alt muligt dårligt.

Vi vil få meget mere ekstremvejr, tørke, oversvømmelser, storme, hedebølger osv. Høsten i fremtiden vil slå fejl, og folk vil omkomme i hobetal, enten direkte som følge af naturkatastroferne eller pga. hungersnød.

Allerede nu bliver enhver begivenhed, der har noget med vejret at gøre, udråbt som et problem, fremkaldt af klimaforandringerne. Tyskland hjemsøges i skrivende stund af oversvømmelser, og det hævdes, at de er ”tiltagende” og derfor en følge af vores CO2-udledninger.

I fremtiden bliver det hele meget værre, klimaforskningens computermodeller spår, at temperaturen vil stige med indtil flere grader celsius, og det vil få alverdens negative følger for vejr og vind rundt omkring på kloden.

Men hvordan er situationen i virkeligheden?
Der er ingen tvivl om at menneskehedens forbrug af kul, olie og gas har forårsaget stigningen i atmosfærens CO2-indhold, fra 280 ppm (milliontedele) omkring år 1900 til ca. 420 ppm i dag.

Det er også korrekt, at CO2 er en drivhusgas, der sammen med vanddamp holder Jordens temperatur oppe på et niveau, der muliggør livet, som vi kender det.

Det er dog vanddampen, der tegner sig for langt størstedelen af drivhuseffekten.

Det er også ubestrideligt, at den globale temperatur er steget siden 1850-1900, den såkaldte ”førindustrielle tid”. Nøjagtigt hvor meget har vi ikke så godt styr på, det er først i 1979 at man påbegyndte globalt dækkende målinger med satellitter, og før da er der kun mere spredte termometerdata, der bliver mindre og mindre omfattende, jo længere vi kommer tilbage mod 1850.

Sammenhængen mellem temperaturstigningen og det forøgede indhold af CO2 i atmosfæren er meget uklar, og det gælder især, når man forsøger at spå om fremtiden.

I forvejen var Jorden inde i en naturlig opvarmningsperiode, efter kulden i de forrige århundreder, også kendt som Den Lille Istid.

Forudsigelserne om fremtidens temperaturer er således meget usikre, videnskaben har givet bud mellem 1,8 og 5,6 graders stigning, hvis vi fordobler atmosfærens CO2-indhold. 

Færre dør på grund af vejret
Påstandene om, at vi allerede nu kan mærke klimaforandringerne, holder ikke til et nærmere eftersyn.

Ekstreme vejrbegivenheder har der altid været, og fortiden har masser af eksempler på hændelser, der er langt værre, end hvad vi oplever i disse år.

Kigger man på statistikker for storme, oversvømmelser, kraftig regn, tørke og skovbrande, der går f.eks. 100 år tilbage i tiden, stikker nutiden på ingen måde ud som noget særligt.

IPCC, FN’s Klimapanel, forventer heller ikke nogen større ændringer frem mod år 2100, selv ikke hvis vi fortsætter med vores brug af kul, olie og gas.

Hvert år har sine naturkatastrofer, men f.eks. er antallet af dødsfald forårsaget af ekstremt vejr styrtdykket over de seneste 100 år, det er i høj grad en følge af vores forøgede velstand, der har gjort det muligt at gennemføre forebyggende eller afhjælpende tiltag.

At vi skulle befinde os i nogen form for klimakrise, er således meget tvivlsomt.

Kritisk øje på ’løsningerne’
Derfor bør man se kritisk på de ”løsninger”, der er på bordet, og som der agiteres kraftigt for.

Målet med disse er naturligvis hurtigst muligt at få nedbragt udledningerne af CO2. Midlet er at få erstattet kul, olie og gas som energikilder.

Der foreligger mange mål for reduktionerne rundt omkring. FN’s klimatopmøde i Paris i 2015 vedtog således, at den globale temperatur ikke må stige med mere end 1,5 grader, og det gav så et ”budget” for den resterende tilladte udledning af CO2.

Her ville konsekvensen være omkring en halvering af forbruget af fossile brændstoffer allerede inden 2030, dvs. om 6 år.

Primært er løsningen, at vores energiforsyning i fremtiden skal være baseret på ”vedvarende energi”, og det betyder for de fleste landes vedkommende, at energien skal komme i form af elektricitet fra vindmøller og solceller.

Der er meget omfattende udbygningsplaner for disse to teknologier, ikke mindst her i Danmark hvor vi jo også har påtaget os rollen som ”foregangsland” mht. ”grøn omstilling”.

At droppe fossile brændstoffer vil få uhyrlige konsekvenser
I aktivistiske kredse er man mere utålmodig og vil tilsyneladende ikke vente på den ”vedvarende energi”, i stedet går man direkte efter at standse brugen af de fossile brændstoffer her og nu: ”Just Stop Oil”.

Aktivisternes metode ville nok gøre det lettere at opfylde Paris-målet, men til gengæld ville det få helt uhyrlige konsekvenser for menneskeheden.

Faktum er, at vores moderne samfund og hele levevis er snævert bundet op til en rigelig og billig energiforsyning. Uden den ville vores industri og samfund gå i stå.

Olie og gas er også vigtige råvarer til en lang række produkter, som vi heller ikke kan undvære. Gassen spiller således en afgørende rolle i forbindelse med fremstilling af kunstgødning, og uden den vil høstudbytterne allerede efter et år eller to falde drastisk, og så ville hungersnøden true milliarder af mennesker.

Aktivisterne ønsker at redde menneskeliv ved at afværge ”klimakrisen”, men deres løsning vil blot i stedet for resultere i enorme antal dødsfald og udbredt nød af andre årsager. Det tænker de nok ikke så meget over.

Sol og vind er ustabile energikilder
Overgangen til en energiforsyning baseret på solceller og vindmøller er heller ikke så problemfri, som man vil gøre den til.

Sol og vind er stærkt ustabile energikilder, Solen går ned hver nat, og vinden kommer og går. Danmark og Tyskland er langt fremme med udbygningen af sol og vind, og mærker allerede store konsekvenser i form af problemer med elforsyningen. Danmark bliver reddet af Norge og Sverige, når sol og vind svigter, og undertiden importerer vi over tre fjerdedele af vores strømforbrug.

Tyskland er for stor til, at naboerne kan holde hånden under dem, og der er ikke andre muligheder end en fortsat kraftig satsning på landets kul- og gasfyrede kraftværker.

En elektricitetsforsyning skal være stabil, og den skal fra sekund til sekund nøjagtigt matche forbruget. Det harmonerer meget dårligt med energikilder som sol og vind, der leverer helt uafhængigt af behovet.

Den grønne omstilling vil slå fejl
Det må anses for yderst tvivlsomt, om det nogensinde vil lykkes at etablere en landsdækkende elforsyning baseret på solceller og vindmøller, med mindre man har meget store lagre af energien til rådighed.

Det kunne være batterier, men indtil videre er de alt for dyre til at kunne blive indsat i det nødvendige omfang, og det er svært at få øje på andre teknologier, der kunne opfylde behovet. Den grønne omstilling vil ende med at slå fejl.

Vi står således i en situation, hvor vi på den ene side næppe har nogen særlig alvorlig klimakrise, men til gengæld har kastet os ud i tiltag, der let vil vise sig at være en farlig overreaktion, de vil være kostbare, virkningsløse og i værste fald medføre langt større tab og lidelser, end klimaet nogensinde kunne påføre os.

Mon ikke det er tid til en dyb indånding?