“Den objektive journalistik findes ikke,” siger den unge journaliststuderende, typisk fra RUC. Pointen er formodentlig at understrege, at ingen kan skrive en artikel helt frigjort fra, hvem vedkommende er. Det er der selvfølgelig ingen, der seriøst har påstået, og derfor hører jeg noget andet i udsagnet. Jeg hører et brændende ønske om at lave journalistik, der tager udgangspunkt i journalisten selv eller i det mindste varetager de interesser, journalisten identificerer sig med. Et lidt for brændende ønske efter min smag.
”Det er så vildt, at en krig i den skala skal starte i min levetid,” lyder det fra DR’s korrespondent i Ukraine, Mathilde Kimer. “Det er næsten ikke til at håndtere, når man selv er mor,” blev titlen på en anden artikel. Det er forståeligt, at Kimer bliver følelsesmæssigt påvirket i krigszonen og bliver personlig undervejs i sit arbejde, som jeg i øvrigt anerkender. Det er ikke mod hende, vi skal rette det hårde blik.
