De fleste af os belønnes med hjernens eget kemiske stof dopamin, når vi fastholder en usandhed om noget ubehageligt, som kan få sociale konsekvenser for os, tab af prestige eller opbaknking. Det skrev jeg om tidligere på ugen i Kontrast.

Lad os som en aktuel illustration af denne kemiske kendsgerning nævne landets ypperste tjener, statsminister Mette Frederiksen.

Vi kan fx sammenligne, hvad hun sagde under den daværende flygtningekrise i 2015, og hvad hun siger nu om massetilstrømningen til den spanske enklave Ceuta i Nordafrika.

Mette og Meloni
Mette Frederiksen udtaler sig i disse dage svært bombastisk efter at have set billederne af de ca. 70.000 marokkanere, der pludselig stod på spansk territorium på den nordafrikanske spids i sidste weekend. Læs fx med her:

”EU med det samme skal tage alle nødvendige skridt og overveje alle muligheder, herunder en suspension af Schengen-samarbejdet.”

Allerede tilbage i marts 2026 skrev Mette Frederiksen sammen med Italiens Georgia Meloni, "at vi ikke kan risikere en gentagelse af de flygtninge- og migrantstrømme til EU, som vi så udfolde sig i 2015 og 2016."

De to statsministre har mødtes senere og gentaget deres fælles appel.

Mette og Mogens Lykketoft
Nu vender vi os så til flygtningekrisen i 2015. Skal man tro hende i dag, senest i folketingssalen, ville krisen dengang være blevet håndteret meget bedre, hvis hun havde siddet ved roret.

Virkelig?

I så fald ville udenrigsministeren formentlig have heddet Mogens Lykketoft.

Nå, men hvad sagde hun selv - dengang?

Tja, hun mente det samme som den daværende regering med Lars Løkke og Søren Pind i spidsen. Den 17. september 2015 udtalte hun bl.a. til TV 2:

”Jeg mener, det er helt åbenlyst og også indiskutabelt, at når der kommer mange flere flygtninge til Europa, så vil der også komme flere flygtninge til Danmark. Vi skal selvfølgelig løfte vores del af ansvaret.”

Dér kan man se.

Mette Frederiksen tilføjede i samme interview: ”Men når der kommer flere flygtninge til Europa, så kommer der også flere til Danmark.”

Udtalelserne faldt, mens de danske motorveje blev brugt af migranter til fods fra meget dårligt fungerende lande, og disse mennesker ønskede nu en ny begyndelse finansieret af danskerne.

Dengang var Mette Frederiksen ikke i tvivl om, at Danmark måtte tage imod flere påståede flygtninge.

Det siger Mette Frederiksen ikke noget om i dag, at hun mente dengang.

Hvad er forklaringen?
Jeg vil tro, at dopaminen atter er på spil, så statsministeren undgår alt for megen kognitiv dissonans.