”Så værn da ømt om Danmarks land/dets blide kyst, dets bløde strand.” Jeppe Aakjær.
Danskstudiet på Københavns Universitet handlede engang om den danske nationale litteratur. Vilhelm Andersen (1864-1953) var en af de helt store; et par andre var Hans Brix og Aage Henriksen – senere Thomas Bredsdorff og Hans Hertel. Danskstudiet har vi, fordi det skal styrke og dyrke det nationale. Det skal holde dansk litteratur i live. De nævnte var alle offentlige personer, der bidrog til at bevare dansk litteratur.
Brix gjorde man imidlertid grin med i 1960’erne, fordi han læste biografisk. De danskstuderende blev vist nok nykritikere – den første import af amerikansk teori - men mange fortsatte med at læse biografisk. Så kom marxisterne, og resten af historien kender vi. Hvordan er danskstudiet i dag?
Ja, det kan en studerende da svare på: ”Jeg ser danskstudiet som en pose bland-selv-slik. Man kan putte alt muligt ned i den pose. Og så handler det jo bare om, at man selv synes, det er spændende.”
