Den politiske hetz mod Herlufsholm Skole er en skandale af rang. Herlufsholm er landets bedste skole. Det er dokumenteret. Men jeg ved det også af egen erfaring, da jeg har været ansat fra 2016-2024 og altså også kan vurdere sagen mod skolen indefra.

TV2's nye dokumentar om skolen er en anledning til at se på sagen mod Herlufsholm, der fra begyndelsen handlede mere om politisk skadefryd end reel bekymring for elevernes trivsel.

Den politiske agenda bag hetzen
Det mest foruroligende ved hele Herlufsholm-sagen er den åbenlyse politiske agenda, der lå bag. Daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils ageren i sagen afslører en minister, der allerede fra sin første måned i embedet (juli 2019) var fast besluttet på at gå efter skolen. Ministeren ønskede at straffe Herlufsholm, længe inden undersøgelserne var afsluttet. Det afslørede Berlingske i en grundig afdækning sidste år.

Intern korrespondance viser, at ministeren allerede i marts 2022 gav udtryk for, at hun ønskede at suspendere undervisningen på Herlufsholm, mens tilsynet fortsat undersøgte skolen. Dette var lang tid før Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i maj 2023 kom med sin endelige afgørelse.

Ministeren havde altså allerede dømt skolen, før undersøgelsen var færdig. Hun ville ikke afvente, at embedsmændene kom til bunds i sagen.

Det er en reaktion, der afspejler venstrefløjens generelle modvilje mod eliteskoler og konservative uddannelsesinstitutioner mere end en saglig vurdering af forholdene. Sagen mod Herlufsholm var politisk.

De juridiske problemer ved ministerens indgriben
Jurister har siden påpeget det problematiske i ministerens fremgangsmåde. Advokat Jens Brusgaard, der har ekspertise i frie skoler, har udtalt, at det er "bemærkelsesværdigt, så meget ministeren blander sig og afsøger handlemuligheder i en sag, som ikke er færdigbehandlet." Havde ministeren fået sin vilje om at suspendere undervisningen, ville det have været "meget voldsomt" og "livstruende for skolen", som Brusgaard har udtrykt det.

Juraprofessor Frederik Waage er endnu mere direkte i sin kritik: "Ministeren spiller højt spil med sit engagement i sagen." Han har påpeget, at ministeren risikerede at gøre både sig selv og ministeriet inhabile, hvilket i værste fald kunne føre til, at afgørelserne i sagen blev ugyldige.

Dette er kernen i problemet: En politisk motiveret sagsbehandling, hvor ministeren var fast besluttet på et bestemt udfald, uanset hvad undersøgelserne ville vise. Det er en farlig glidebane for retssikkerheden, når politiske motiver overstyrer saglige vurderinger.

Fakta om Herlufsholm i dag
Mens hetzen mod skolen rasede, fortsatte det daglige arbejde med at skabe et godt læringsmiljø for eleverne. Og resultaterne taler for sig selv.

Lad os tage det faglige først: I CEPOS’ årlige analyse af karakterer lå Herlufsholms gymnasium i 2024 på et karaktergennemsnit på 8,3 – hvilket er en delt 12. plads ud af 371 institutioner, svarende til top 4 pct. Skyldes det, at skolen har særligt ressourcestærke forældre? Nej, i CEPOS’ analyse af undervisningseffekt, hvor karakterer sættes i forhold til forældrenes sociale baggrund, løftede skolen elevernes karakterer med hele 0,2. Det er blandt de top 8 pct. af landets gymnasier.

Og dernæst elevernes trivsel: Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling for 2024 viser, at Herlufsholm igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes trivsel. Både den generelle trivsel i hverdagen og elevernes sociale og faglige trivsel. Også når det gælder fravær på mobning ligger skolen bedre end landsgennemsnittet.

Vi tager den lige igen: Den skole, ministeren ville have lukket på grund af mistrivsel, er den bedste skole i landet målt på trivsel.

Det er værre – eller bedre – endnu: På fem ud af seks målepunkter indtager Herlufsholm en førsteplads sammenlignet med regionens øvrige gymnasieuddannelser. Det gælder målepunkterne "Jeg er glad for at gå i skole", faglig individuel trivsel, læringsmiljø, social trivsel samt fravær af pres og bekymringer.

Proportionerne i debatten
Der er ingen tvivl om, at der har været sager på Herlufsholm – der både har elever i grundskole og gymnasium – der aldrig burde have fundet sted, og som tidligere ledelser ikke håndterede godt nok.

En privilegeret eliteskole skal ikke blot kunne tåle kritik, det er også nødvendigt med kritik, så skolen kan blive endnu bedre. Men det er slående, hvordan få historiske sager på Herlufsholm kunne udløse en sådan politisk storm, mens langt mere omfattende problemer i landets skoler mødes med tavshed.

Herlufsholm har haft omkring to sager om krænkelser og vold om året. Til sammenligning har der

fx på en skole i Esbjerg været 75 sager om året. Berlingskes kortlægning af vold på blandt andre københavnske folkeskoler viser fx, at 1.474 lærere – 26 pct. af de adspurgte – inden for det seneste år har været udsat for vold.

Sammenlagt blev der registreret 822 arbejdsulykker inden for kategorien vold på de københavnske folkeskoler i løbet af 2023. På skoler med en høj andel af ikkevestlige elever har 29 pct. af de ansatte oplevet fysisk vold inden for det seneste år.

Hvor er den politiske indignation her?
Det påfaldende fravær af lignende reaktioner afslører igen det politiske motiv bag hetzen mod Herlufsholm. Det handler ikke om elevernes trivsel, men om ideologiske korstog mod institutioner, der ikke passer ind i et bestemt verdensbillede.

Nemlig kostskoler, eliteskoler og konservative skoler med et tårnhøjt trivsels- og karakterniveau – og særligt privatskoler.

Det er derfor et nødvendigt og rigtigt skridt, at Herlufsholm har stævnet STUK for at få tilbagebetalingskravet på 27 mio. kr. kroner vurderet ved domstolene. Skolens advokat, Ole Spiermann, påpeger, at kravet mangler både lovhjemmel og proportionalitet. "Tilbagebetalingskravet på 27 mio. kr. er i udgangspunktet et ruinerende krav, og det blev tilmed fremsat nærmest uden varsel," har han udtalt.

Den urimelige stigmatisering
Konsekvenserne af denne hetz har været alvorlige. Herlufsholms bestyrelsesformand Hermann Haraldsson har udtrykt bekymring for elevernes og medarbejdernes tryghed efter den første TV2-udsendelse, der skabte grobund for hetz mod folk med tilknytning til skolen. Skolen indgav dengang 25 politianmeldelser mod personer, som var truende overfor elever, forældre eller ansatte.

En gruppe elever blev endda for nylig antastet af en fremmed foran et supermarked. Han råbte ad dem og truede med en kniv, alene fordi de gik i skoleuniform. De endte med at tilkalde politiet og blev naturligt nok rystede over situationen.

Ideologisk korstog
Herlufsholm-sagen afslører en farlig tendens, hvor politiske motiver kan overskygge saglige vurderinger og retssikkerhed. Heldigvis er flere medier som ”Shitstormdoktor” begyndt at kaste lys over den skandaløse behandling af Herlufsholm.

Herlufsholm fortjener at blive bedømt på sine faktiske resultater og indsats for elevernes trivsel. Ikke på grundlag af fordomme og politisk modvilje.

For det er ikke kun institutioner som Herlufsholm, der lider skade under en politisk hetz. Det er selve grundlaget for en saglig uddannelsesdebat, der undermineres. Og det taber vi alle på i sidste ende.