Politik tiltrækker mennesker, som aldrig har beskæftiget sig med andet, mennesker, der vejrer efter magten, enten for at gribe den eller drage personlig nytte af dem, der har den. Hvor sym- og empatiske tror man, den slags mennesker er? Hvad gør det ved ens moral og åndelige egenskaber at færdes i et sådant miljø?
Det er spørgsmål, man er nødt til at stille, for i disse år mærker vi, hvordan det er at blive regeret af typer, hvis moralske kompas er stort set ikkeeksisterende, og her kan man med rette hævde, at udskamning ville være på sin plads. Den finder bare ikke sted.
Jeg undrer mig for eksempel dagligt over, hvorfor Mette Frederiksen ikke for længst er blevet frosset ud af alle. Hendes omgang med sandheden er løsagtig, hun tager dårlige, dårligt begrundede beslutninger, hun har en ubehagelig ledelsesstil, og hun omgiver sig med mennesker, der er ligesom hun selv.
