Det er så irriterende forudsigeligt, at fortalerne for et tørklædeforbud i folkeskolen pakker det ind i argumenter om, at de unge muslimske piger skal frigøres. Som om problemet med islamiske tørklæder i Danmark handler om, hvorvidt den enkelte pige har friheden til at gå klædt, som hun ønsker, eller ej.
Selvom folk godt ved, at problemet er et andet, så bliver det alligevel pakket ind i frigørelsessprog. Derved ender det med den uendelige diskussion om, hvorvidt tørklædet bliver anvendt, fordi pigerne selv vil, eller fordi de bliver tvunget. Måske fordi vores argumentatoriske apparat ikke rækker længere end til dikotomien mellem frihed og tvang. Men tørklædet er et problem, uanset om pigen vælger det selv, eller forældrene dikterer det.
