Egentlig ville jeg skrive en artikel med arbejdstitlen: Next Stop Iran? Men hurtigt blev jeg klar over, at hvad der rumsterede i bevidstheden langt bedre kunne formuleres som en række teser.
Det er som bekendt svært at profetere og særligt om fremtiden. Det er også velkendt, at kommentatorers vished er omvendt proportional til deres rigtighed. Selv når de tager kolossalt fejl, havde de totalt ret.
At udbasunere en række teser virker temmelig prætentiøst og hybrisagtigt, men de er snarere det modsatte. For den klart formulerede tese kan ikke skjule sig bag floromvunden retorik og udenomssnak, den er så enkelt formuleret, at den er entydig. Når den ikke holder stik, er det noget alle forstår. Skriver man teser, forventer man – medmindre man vitterligt er afsindig – at virkeligheden vil gøre mange af dem til skamme.
