Oplysningstidens tænkeres begejstring for den universelle moral, rationaliteten, innovation og ny teknologi var ikke i udgangspunktet anti-patriotisk. Èn som Immanuel Kant var bestemt heller ikke ateistisk. Han og andre hævdede snarere, at det var sådan, man tjente Gud på - ved at bruge sin forstand ypperligt.
Men folk som Voltaire og Diderot havde anlagt et mere positivistisk menneskesyn, som overbeviste senere indflydelsesrige tænkere som August Comte og John Stuart Mill om, at udvikling og inkorporering af ny teknologi ikke behøvede at blive holdt op imod, om denne nu også var i nationernes kulturs interesse.
Alt der kunne gøre funktioner i samfundet nemmere, billigere, mere effektivt blev betragtet som godt i sig selv uanset hvad. Og sådan har det (stort set) været lige siden. Fra dampmaskinen og flyvemaskinen til internettet og kunstig intelligens. Vi har troet så meget på det fornuftsbårne menneskes formåen, at vi har skrevet den syndige del ud af ligningen om mennesket.
