For tiden pågår et skattefinansieret projekt, der udforsker kunstig intelligens og dets rolle i demokratiet. Projektet Synthetic Summit adresserer det liberale demokratis nuværende udfordringer og stiller skarpt på AI som en potentiel politisk aktør.
Ideen er at udforske, hvordan AI kan bruges til at skabe et mere inkluderende, retfærdigt og transparent demokrati. Spørgsmålet er, om AI er en vej til en bedre fremtid, eller om den blot vil forstærke eksisterende magtstrukturer og skævheder.
Samtidig kan det repræsentere en menneskelig demokratisk falliterklæring, da det kan ende med at tage mennesket helt ud af centrale samfundsprocesser og reducere det til en slags politisk forbruger, mere end vi allerede er.
Udfordringer i det liberale demokrati
Det liberale demokrati møder stigende kritik, ikke mindst efter den omdiskuterede COVID-19-håndtering. Dette skyldes dog også en række andre faktorer. Selvom demokratiet bygger på folkestyre, er magten ofte koncentreret hos eliter.
Store virksomheder, lobbyister og finansielle aktører har uforholdsmæssig stor indflydelse på politiske beslutninger. Mange demokratier præges desuden af nepotisme og institutionel svækkelse gennem populistiske NGO-bevægelser, misinformation og en stigende mistillid til politiske aktører.
Både kunstig intelligens og sociale medier bidrager, oftest ikke synderligt konstruktivt, med sine filtrerede informationsstrømme og politiske propaganda og er afgørende skaber af et demokratisk underskud, hvor sandhed bliver en flydende størrelse, og hvor borgere i stigende grad ikke føler sig repræsenteret af de herskende politiske partier.
Teoretisk set kunne AI sikre mere direkte borgerinddragelse gennem digitale teknologiske løsninger. En kunstig intelligens kunne potentielt minimere korruption ved at analysere politiske beslutninger objektivt i stedet for gennem den menneskelige subjektive linse.
Derved kunne AI træffe beslutninger baseret på systemisk data frem for populisme og lobbyisme. Men samtidig præsenterer der sig en række bekymringer.
Tab af menneskelig handlefrihed
Et af de grundlæggende problemer ved at overlade beslutningskraft til AI er teknologiens iboende logik, der ikke nødvendigvis prioriterer menneskelige idealer som frihed og etik. Politik er en menneskecentreret aktivitet, der involverer etiske overvejelser, følelser og moralske debatter.
At stole på kunstig intelligens i politiske beslutninger underminerer menneskelig handlefrihed ved at erstatte dømmekraft med algoritmisk logik.
Et markant eksempel på dette problem er Storbritanniens 2020 "A-Level grading algorithm"-skandale. På grund af COVID-19-pandemien brugte den britiske regering en AI-baseret algoritme til at tildele studentereksamenskarakterer i stedet for traditionelle eksamener.
Systemet nedjusterede tusindvis af studerende, især dem fra udsatte baggrunde, hvilket udløste landsdækkende protester. Regeringen blev tvunget til at opgive AI-drevne karakterer og vende tilbage til menneskelige vurderinger. How a computer algorithm caused a grading crisis in British schools.
Tilsvarende implementerede den hollandske regering et AI-drevet velfærdssvindel-detektionssystem kendt som SyRI (System Risk Indication). Algoritmen anklagede fejlagtigt tusindvis af mennesker for velfærdssvindel, hvilket især ramte lavindkomstfamilier og indvandrere.
Offentlig modstand førte til en dom i 2020, der erklærede systemet ulovligt på grund af dets krænkelse af privatlivets fred og menneskelig værdighed. Digital welfare fraud detection and the Dutch SyRI judgment.
Kroppen som erfaringens rum
En af de mest fundamentale forskelle mellem mennesker og kunstig intelligens er den kropslige og emotionelle erkendelse. Mennesker oplever primært verden sensorisk, følelsesmæssigt og fysiologisk. Vores kroppe giver os en direkte, sanselig oplevelse af verden, som former vores etiske beslutninger, vores empati og vores relationer til andre.
Kunstig intelligens har ingen krop og er derfor afskåret fra de mere subtile, menneskelige oplevelser som smerte, kærlighed, glæde og forundring. Den kan simulere følelser, men den vil aldrig kunne leve som vi gør eller opleve de samme dybder af menneskelige erfaringer.
Og selv hvis den fik en legemliggørelse, ville den altid være kunstig og ikke oprindelig da den ville være løsrevet fra naturen, vores ophav.
Dannelse som modgift
Det mere naturlige alternativ kunne derfor være at satse på menneskelig dannelse som en modvægt til den kunstige intelligens og dens voksende rolle i menneskelivet. Hvis demokratiets udfordringer skyldes menneskelige brister – det være sig grådighed, uvidenhed og manipulation – kan en løsning være en dannelsesindsats der kan udgøre en styrkelse af menneskets bevidsthed, etik og kritiske tænkning.
Folkeskolen kan fokusere tidligt på forståelse af grundlæggende politiske teorier og at lære at gennemskue manipulation. Man kan danne til demokratisk ansvar og udvikle borgere, der lærer at tage aktiv del i demokratiet i stedet for kun at stemme hvert fjerde år, samt at genrejse de etiske og filosofiske overvejelser, hvor mennesket altid vægtes lige højt med nytteetiske gevinster.
Og her kunne de unikke menneskelige kvaliteter fra krop, sansning og følelser i kombination med den menneskelige reflekterende kreative logik være en indgang til et curriculum, der inddrog fortidens klassiske kundskaber. Den slags kundskaber der kræver menneskeligt kreativitet, engagement og samvær. Kort sagt: mere idræt, kunst, musik og- drama på skoleskemaet, skarpt flankeret og helst i et tværfagligt håndslag med sprog, matematik og naturvidenskab.
Skilleveje
Vi står nemlig overfor et afgørende valg: Skal vi satse på kunstige genveje som en løsning på demokratiets menneskelige kriser, eller skal vi tage den ægte og, om end til tider lidt mere besværlige vej der kræver noget af os i den empiriske virkelighed og herved styrke vores egen dannelse og etiske bevidsthed?
Teknologien udvikler sig hurtigere, end vores samfund kan tilpasse sig, og hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at miste kontrollen over vores egen fremtid, medmindre vi ad den naturlige vej opkvalificerer vores omhu med os selv som menneskehed.
Måske er den eneste måde at sikre et ægte, menneskeligt demokrati på at værne om præcis det, der gør os unikke – vores bevidsthed, vores relationer og vores følelsesmæssige sans for æstetik, etik og et godt liv. Spørgsmålet er, om vi stadig har tid til at handle, eller om teknologien allerede har overhalet os. I sidste ende er det nok mest vores eget valg.
Links:
Mere om forskningsprojektet:
Automatic Uprisings: The Synthetic Party as a Techno-Social Sculpture - Aarhus Universitet
