Romerrigets undergang er sket mange gange, ikke mindst i litteraturen. Ödön von Horváth beskriver den i sin uforlignelige roman Gudløs ungdom (1937) set fra en romers synspunkt: Den romer, der står og holder vagt ved korset.
Motivet med Jesu korsfæstelse var populært i datidens kunst. Der hænger også sådan et billede hjemme hos mine forældre, siger læreren, der er hovedperson i romanen. Horváth lader sin hovedperson fundere over den romerske kaptajn, som står ved korset: ”Han ledede henrettelsen af en jøde.” Men da Jesus udånder, og jorden skælver, og forhænget i templet flænges i to, udbryder romeren: ”Sandelig, sådan dør intet menneske!” Horváth skriver: ”Han havde altså genkendt Gud.” En ny Gud, men Gud. ”Han genkendte den nye Gud, som døde på korset, og vidste nu, at hans verden var dødsdømt.”
