EssaySøren Gosvig Olesen
Politisk credoI sit sidste essay i denne omgang skriver Søren Gosvig Olesen personligt om sine egne politiske overvejelser, om nødvendigheden af altid at være i opposition og på vagt over for dem, der forsøger at realisere eller lover at realisere det ideelle samfund. Gosvig har over de seneste syv måneder bidraget med 40 essays på Kontrast. Han er med på holdet af Kontrasts modløbere og definerer sig selv som sådan.
EssaySøren Gosvig Olesen
Hyldest til min heltÉmile Chartier, også kaldet Alain, skrev to sider om dagen om 5.000 forskellige emner og insisterede på, at filosofi ikke skulle være en akademisk disciplin, men først og fremmest er et menneskeligt karakteristikum. For den tænkning, der aldrig bliver færdig, er den mest levende. Søren Gosvig Olesen portrætterer sin helt, en Sokrates for det 20. århundrede.
EssaySøren Gosvig Olesen
Magten til at italesætteSøren Gosvig Olesen er modløber på Kontrast og indleder en ny artikelserie om sprog- og kulturkritik med at slå fast, at en medløber løber med tidens italesættelser. Magten ligger i sproget og udspiller sig i et strategisk forhold, hvor det handler om at sætte dagsordenen, skriver han.
EssaySøren Gosvig Olesen
De anonyme ideologierEt udbrud som ”Hvad sagde jeg?” har sjældent triumf i stemmen, skriver Søren Gosvig Olesen i sit essay om de anonyme ideologier, han beskrev i en bog for 37 år siden. Anledningen er et radioprogram på Radio4. "I første omgang kan man undre sig over, at en mand, der er ureflekteret og historieløs, får lov at være journalist. Men det er kun, hvis man ikke har forstået, at det at være ureflekteret og historieløs er blevet forudsætningen for at være journalist," skriver Gosvig.
EssaySøren Gosvig Olesen
Kvalifikationer tæller ikke uden for deres eget feltHverken intelligens eller titler er et universalmiddel til løsning af alverdens problemer. Man bør I stedet værdsætte nådegaver og talent: Håndværkerens snilde, musikerens gehør, lægens blik, diplomatens takt, politikerens instinkt og journalistens tæft. Det er usammenlignelige størrelser, men du kender dem, når du møder dem.
EssaySøren Gosvig Olesen
Fakta og argumenterAt tale om argumenter og fakta er hverken at argumentere eller at præsentere fakta. Det er en tom retorisk gestus, skriver Søren Gosvig Olesen. En diskussion er ikke om fakta eller argumenter, men om idéer og begreber. Fakta og argumenter bringes kun på banen til støtte for idéer og begreber. Derfor skal man passe på med fakta og argumenter – og endnu mere med dem, der fabler om den slags.
EssaySøren Gosvig Olesen
Vi taler mediernes sprog - amerikanskDiktaturets sprog og demokratiets sprog er vidt forskellige, men alligevel har de i praksis fået en underlig lighed. Demokratiets sprog er ikke styret af et propagandaministerium, men man skulle tro, det var, skriver Søren Gosvig Olesen i tredje del af artikelserien om sprog- og kulturkritik. Vi taler det hurtige sprog, vi taler amerikansk, og vi er alle sammen blevet så flydende i det sprog, at virkeligheden flyder sammen med vores oplevelse af den.
EssaySøren Gosvig Olesen
I don’t speak EnglishNår vi ikke forlanger sprogkundskaber, så holder de studerende op med at have dem. Og når vi behandler studerende som skolebørn, så bliver de skolebørn. Og helt generelt, når man behandler folk som pattebørn, så bliver de pattebørn. Søren Gosvig Olesen er ikke super happy med, at engelsk er det eneste fremmedsprog, vi forsøger at lære i dag, og at tysk og fransk er blevet en by i Rusland.
EssaySøren Gosvig Olesen
Karaktermord på problemerEt karaktermord på et problem begås ved, at man lukker af for overvejelserne og i stedet bare dyrker en mening, skriver Søren Gosvig Olesen i sit sidste essay i serien om moral og politik. Der begås karaktermord på karaktermord overalt i den offentlige debat. Forløbet er overalt det samme. Der lires blot remser af, der kan læres udenad på ingen tid.
EssaySøren Gosvig Olesen
Snublende nær Det Tredje RigeHvorfor kan en diskussion om samfundets måde at erindre på hverken rumme nuancering eller overvejelse? Søren Gosvig OIesen fortsætter sin artikelserie om moral og politik med beretningen om, hvordan et følgagtigt flertal i Odense Byråd lod sig bøje af en ensidig leder i dagbladet Politiken.
EssaySøren Gosvig Olesen
Corona er Guds strafVi går ikke ind for guillotinering, men vi kommer derfra. Vores borgerlige samfund blev født i et blodbad i 1789, men er i dag truet af noget helt andet: Formering. Vi bliver flere og flere, lever længere og længere, og vi myldrer stadigt mere rundt blandt hverandre. Søren Gosvig Olesen fortsætter sin artikelserie og moral og politik.
EssaySøren Gosvig Olesen
Metro, sex og ligestillingKønsdebatten bølger frem og tilbage og genspiller igen og igen striden om, hvorvidt mændene skal blive som kvinderne, eller kvinderne skal blive som mændene. Det er, skriver Søren Gosvig Olesen med henvisning til Viggo Hørups ord fra sædelighedsfejden i 1880'ene, noget pjat. Mænd og kvinder er forskellige, men det væsentlige er diskussionen om de juridiske, økonomiske og sociale uligheder.
EssaySøren Gosvig Olesen
Før var de konger, nu er de udstødteRygning er også dannelse, smagens dannelse, skriver Søren Gosvig Olesen i et tilbageblik på dengang, rygerne var konger. Nu er de til gengæld sendt uden for døren. At ryge er at tilfredsstille et primitivt og kræftfremkaldende behov, se bare på pakkernes advarsler. Rygerne er ikke alene usunde, de er onde. Artiklen er den sjette i serien om moral og politik.
EssaySøren Gosvig Olesen
Racismen i DanmarkSøren Gosvig revser den overfladiske og primitive diversitets-bølge, som er trængt ud i alle samfundets kroge godt hjulpet på vej af venstreorienterede woke-specialister på de videregående uddannelser, som succesfuldt fjerner antaster til selvstændig tænkning blandt de studerende.
EssaySøren Gosvig Olesen
Når sproget bliver en automatreaktionNæsten alt, der er ondt her i verden, er begået i det godes navn. Således også den hetz, der rammer dem, der bruger et forkert ord om hudfarve. For der er ingen ende på på, hvor gode vi er, os, som har gennemskuet alt. Der er ikke noget i vejen med at kende ord, men der er noget i vejen med at lave negativlister og positivlister og hetze folk, der ikke løber med strømmen. Søren Gosvig Olesen fortsætter sin artikelserie om moral og politik.
EssaySøren Gosvig Olesen
Frøkenregimet er vendt tilbageIngen havde set skolefrøkenens tid vende tilbage. Men ikke desto mindre: Vi lever igen under et strengt moraliserende regime, hvor ungdommen er mere bornert end i 1950'ere og 60'ere. Der findes igen i dag tekster, som skolefrøkenerne nægter at læse, fordi de kan vække anstød. Og ve den, der ikke sorterer sit affald! Her kommer tredje afsnit i Søren Gosvig Olesens artikelserie om moral og politik.
ArtikelSøren Gosvig Olesen
Rasmus Paludans omfangslogiske statusTilfældet Rasmus Paludan illustrerer, hvor farligt det er at kritisere islam, mens politikeren Lars Løkke Rasmussen spiller en hovedrolle i ødelæggelsen af den danske højrefløj. Sådan indleder Søren Gosvig Olesen en ny artikelserie om moral og politik.
EssaySøren Gosvig Olesen
Derfor vil islam sejreDe store fortællinger er døde. Det er sandheden om den postmoderne tilstand, vi lever i. Men det er, som om vi aldrig har forstået alvoren. Hvordan skal man holde sammen på folk, der ser på sig selv som på en selfie eller nonbinære personer, der identificerer sig som en fugl? Søren Gosvig Olesen afslutter sin artikelserie om sekularisering og religion og lægger ikke fingene imellem. Han hader at skulle sige det, men fremtiden bliver islamisk.
EssaySøren Gosvig Olesen
Athen og JerusalemTro og viden udgør hver sin dimension, skriver Søren Gosvig Olesen. Religion og fornuftserkendelse møder kun hinanden der, hvor de hver især møder deres egen begrænsning. Den ene kan ikke forsones med den anden. Man kan ikke håbe på andet forhold mellem de to end fredelig sameksistens.
EssaySøren Gosvig Olesen
Hvad er I bange for? Svar til Isam B.Isam B. har slået til lyd for, at islam skal fylde mere i det offentlige rum i Danmark. Søren Gosvig Olesen og Isam B. undrer sig over det modsatte af hinanden – og forstår åbenbart ikke hinandens undren. Det undrer Isam B., at nogen er bange for mere islam i Danmark eller Europa. Det undrer Søren Gosvig, at nogen kan synes, at islam fylder for lidt og ser flere gode grunde til at frygte islam.
KommentarSøren Gosvig Olesen
KnæfaldsfortolkningenSøren Gosvig har genlæst debatten i Information om Koranloven: "Det er for tiden meget hipt at lade sekulære og demokratiske rettigheder vige for religiøse. Ingen metafor forekommer i den forbindelse mere rammende end: knæfald. Lad mig tilføje, at dette ikke er noget, jeg er kommet frem til ved hjælp af forskning. Det er blot et forsøg på at tænke sig om – hvilket i princippet må være enhver beskåret".
EssaySøren Gosvig Olesen
Henrik Nordbrandt og tyrkernes troHvorfor er det ofte de faste i troen, der kommer til magten i muslimske lande. Det kan godt være, at de siger, de går ind for demokrati, ytringsfrihed og det sekulære samfund. Men vi glemmer at spørge, hvad de forstår ved demokrati og ytringsfrihed. Søren Gosvig Olesen har læst Henrik Nordbrandt og fortsætter sin artikelserie om religion og sekularisme.
EssaySøren Gosvig Olesen
Man forhandler ikke med regler givet af GudReligion har i forskellige afskygninger en mageløs evne til at få den udenforstående, den ”vantro”, til at føle sig forkert. Søren Gosvig Olesen fortsætter sin artikelserie om helligt og profant ved at berette om et overgreb, han en dag gjorde sig skyldig i - helt uden at vide det. Dialog? Diskussion? Glem det!
EssaySøren Gosvig Olesen
Politisk og pastoralt nonsens i Radio4Mod argumenter kan man intet stille op, når de bruges til at forhindre nogen i at tænke, skriver Søren Gosvig Olesen i sin artikelserie om det hellige og det sekulære. Her konkluderes det, at den vestlige verden er kommet så langt i sekulariseringen, at vi har glemt, hvorfor det sekulære demokrati i sin tid var værd at kæmpe for.
EssaySøren Gosvig Olesen
Sekularister i alle partier, foren jer!Man taler om religiøs beklædning, som om den kun er beklædning, skriver Søren Gosvig Olesen i det fjerde afsnit af hans artikelserie om sekularisme. Man taler udenom, selv hvis man er statsminister. Så undgår man konflikter nu og her, men på lidt længere sigt er ingen mere konfliktskabende end de konfliktsky eller de hyklere, der skynder sig at tale om noget andet.
EssaySøren Gosvig Olesen
Demokrati er umuligt uden religionskritikValget står valget mellem islamisering af Europa eller europæisering af islam. Det kan godt være, at Pegida og AfD også siger det, men det bliver det ikke forkert af, skriver Søren Gosvig Olesen i et nyt afsnit i artikelserien om religion og sekularisering, hvor han sammenligner de Radikales Samira Nawa med Sikandar Siddique fra Frie Grønne. Hvis der skal være en undtagelsesreligion, som ikke må kritiseres, er Europa færdigt.
EssaySøren Gosvig Olesen
Derfor kunne kommunismen ikke realiseresDen 1. maj er det oplagt at spørge, hvorfor kommunismen ikke virkede. Søren Gosvig Olesen afslutter sin artikelserie om revolution, religion og magt med at kigge på de fire grundlæggere Marx, Engels, Lenin og Stalin og deres følgere, der alle tog grueligt fejl af menneskets fornuft eller mangel på samme.
EssaySøren Gosvig Olesen
Frihed, lighed, broderskab eller dødenDen franske revolutionshelt Robespierre blev kaldt den ubestikkelige og var en mand af principper. Det blev fatalt - også for ham selv. Når man er principiel, skal man passe på, skriver Søren Gosvig Olesen i sin artikelserie om revolution, religion og magt. Man må have venner, ellers er man ubeskyttet.
EssaySøren Gosvig Olesen
Folket består til alle tider af dem, der ikke har magtenDet er glemt og fortrængt, at der var en tysk borgerkrig og næsten et Sovjettyskland, før der kom et Nazityskland. Søren Gosvig Olesen fortsætter sin artikelserie med en beretning om matroser, frikorps, socialdemokrater og kaos efter Første Verdenskrig. Hvis du tror, vores egen tid er ekstrem, kan du godt tro om. Folket består til alle tider af dem, der ikke har magten.
EssaySøren Gosvig Olesen
Religionens traktor pløjer lystigt gennem Ruslands furerLenin og Stalin vidste det længe før os. Det, folket skal dyrke, er hverken traktorer eller tandhjul. Det er heller ikke femårsplaner. Det er: Lederen selv. Søren Gosvig Olesen fortsætter sin artikelserie om den religiøse magt før og nu ved at minde om, at Lenin og Stalin indså, at folket har brug for at tro på noget hinsides teknik og rationalitet.
EssaySøren Gosvig Olesen
Nu gælder det om at forstå den religiøse magtVesten forstod ikke den iranske revolution i 1979, og venstrefløjen har stadig ikke forstået den religiøse magt, men støtter i stedet religiøs formørkelse med deres snak om mangfoldighed, skriver Søren Gosvig Olesen. Vi kan ikke regne med, at enhver historisk udvikling går i retning af sekularisme og demokrati.
