1776 var et særligt år i frihedens historie. Det var året for den amerikanske Uafhængighedserklæring, og det var året for udgivelsen af Adam Smiths økonomiske hovedværk, Nationernes velstand. Med det etablerede Adam Smith sig som den nationaløkonomiske videnskabs fader såvel som den økonomiske liberalismes grundlægger.
Nationernes velstand er imidlertid meget mere end en økonomisk afhandling, og det er en del af et større intellektuelt projekt, der nærmest er uden sidestykke i Oplysningstiden.
Helt overordnet forsøger Smith at forstå og forklare, hvordan det moderne borgerlige, markedsøkonomiske samfund med dets omfattende arbejdsdeling fungerer.
Hvori dets moralfilosofiske grundlag består, hvad der skaber sammenhængskraft, hvilke økonomiske politikker der virker fremmende for nationernes velstand, hvordan institutioner former menneskers adfærd, og hvordan det kommercielle samfund er opstået i en historisk og kulturelt betinget evolutionær proces både som resultat af menneskers bevidste handlinger og som det ikke-tilsigtede resultat af menneskers handlinger.
Som var de styret af en usynlig hånd.
Civilt og dannet
Smith omtalte det moderne samfund som et commercial society og som civil society, og hermed mente Smith ikke bare civiliseret i modsætning til barbarisk, men også ”civil” i betydningen dannet: Et samfund, der lægger vægt på at kultivere høflighed, dannelse og gode manerer, og som fremmer dyder som besindighed, velgørenhed, retfærdighed og selvbeherskelse.
Adam Smith var moralfilosof, før han blev økonom, og han var i mange år professor i moralfilosofi ved universitetet i Glasgow.
Smiths første bog Teorien om de moralske følelser (TMS), var da også et moralfilosofisk værk, der udsprang af hans undervisning af teenagedrenge fra borgerlige familier i, hvad der forventes af en mand med hensyn til at udvise besindighed, velgørenhed, selvbeherskelse og retfærdighed i et moderne kommercielt samfund.
Smiths moralfilosofiske værk var således en videnskabelig – psykologisk og sociologisk – teori om, hvordan mennesker i deres daglige liv rent faktisk fælder moralske domme, og Smith afviste som David Hume, at moralen stammer fra Gud eller kan udledes fra fornuften.
Smiths menneskesyn
Smith er en af de relativt få tænkere, hvis menneskesyn faktisk havde en afgørende betydning for hans tænkning, selv om det på ingen måde er et reduktionistisk menneskesyn, så det er naturligt at starte dér.
For det første er mennesket ifølge Smith skabt af Gud som et samfundsvæsen, der ikke kan leve eller overleve uden for samfundet, for det har nogle fysiske og psykiske behov, der kun kan tilfredsstilles i et samfund, og det vigtigste for mennesker er at blive elsket af andre.
Stråmanden om, at liberale skulle have et ”atomistisk menneskesyn” (hvad det så end betyder) gælder helt klart ikke Smith.
For det andet er mennesket ifølge Smith ikke kun drevet af selvkærlighed og egeninteresse. Mennesket er skabt, så det også er optaget af, hvordan andre mennesker har det, og det føler en naturlig sympati eller medfølelse med andre mennesker.
Og ikke nok med det, mennesket er skabt med et naturligt behov for også at mærke andre menneskers sympati, anerkendelse og respekt, og tilmed med behov for at føle sig værdig til andres sympati, anerkendelse og respekt.
Sympati og nærhed
Graden af sympati eller medfølelse med andre mennesker afhænger af, hvor tæt vi er knyttet til de berørte personer. Vi nærer de stærkeste følelser for vores nærmeste familie som ægtefælle og børn, og stadig tæt men på lidt længere afstand er forældre og søskende, og børn af fætre og kusiner vil forekomme endnu fjernere.
Velgørenhed kan godt udstrækkes til fremmede og til det nationale fællesskab, men generelt gælder det, at vores optagethed af, hvordan andre har det, aftager med den sociale afstand.
Man kan derfor sjældent forlade sig på, at fremmede skal ofre deres egne interesser for ens skyld, hvilket Smith gør klart i sit berømte afsnit fra Nationernes velstand: "Det er ikke på grund af slagterens, bryggerens og bagerens velvilje, at vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse. Det er ikke deres menneskelighed, vi henvender os til, men deres selvkærlighed," (WN I.ii.2).
Selvkærlighed
Selv om mennesker også besidder uselviske følelser, er selvkærlighed den vigtigste menneskelige drivkraft. Enhver er fra naturens side mere optaget af dét, der vedrører dem selv, end af dét, der vedrører andre, som de måske slet ikke kender. Det er ikke nødvendigvis skidt, for vores velstand – og nationernes velstand.
I modsætning til antikkens og de tidlige kristne moralfilosoffer fordømmer Smith ikke selvkærlighed som en synd. At handle selvisk er ganske vist ikke moralsk, men det er heller ikke nødvendigvis umoralsk, og selvkærlighed kan føre meget godt med sig både for en selv og for samfundet.
Besindighed (prudence) kan i visse sammenhænge være en dyd, så længe man ikke skader andre, som når mennesker er flittige og foretagsomme og stræber efter at forbedre deres egne vilkår ved hårdt arbejde med respekt for retfærdighedens principper.
Moralens nødvendighed
Selvkærlighed kan dog også være destruktiv, som hvis man forfølger sin egeninteresse uden hensyn til, om det skader andre. Der er derfor behov for at mennesker lærer selvbeherskelse, så de lægger en dæmper på deres selviske lidenskaber.
Det kan imidlertid være vanskeligt at få mennesker til at lægge bånd på sig selv blot ved at prædike moral, hvilket Smith givetvis må have erfaret som underviser af teenagedrenge.
Det kan man få en vis grad af succes med, hvis alle tror på, at de vil blive straffet i det hinsidige for deres synder på Jorden. Men Smith erkender, at det vil være langt mere effektivt, om mennesker indser, at det er i deres egen interesse at opføre sig moralsk.
Smith viser netop, hvordan det er i menneskers egeninteresse at beherske sig og opføre sig socialt acceptabelt, fordi det opfylder deres behov for at opnå andre menneskers sympati, anerkendelse, respekt og kærlighed.
Socialiseringsproces
Allerede små børn lærer i ”selvbeherskelsens store skole” livets barske realiteter: Det kan godt være, at de som babyer bare kunne smide sig på gulvet og skrige for at få deres vilje, men så snart de begynder at lege med andre børn, kommer i børnehave eller i skole, erfarer de hurtigt, at det er en dårlig strategi.
Og at de kun opnår andre børns velvilje, hvis de lægger bånd på sig selv og lærer sig at opføre sig, som andre vil billige.
Denne socialisationsproces virker, selv hvis der ikke findes nogen opdragelse eller uddannelse sted, men den kan naturligvis forstærkes af formel uddannelse såvel som af opdragelse i hjemmet, og Smith understreger, hvordan familien er den vigtigste moralsk opbyggelige institution, og at det bedste forældre kan gøre for deres børn, er at opdrage dem til at opføre sig på en måde, så andre vil elske dem.
De moralske domme
Når en iagttager fælder dom over, hvorvidt en anden persons opførsel er passende eller upassende, så sker det ved med fantasien at forestille sig, hvordan han eller hun selv ville opføre sig, hvis iagttageren befandt sig i samme situation som den iagttagede person. Vi sympatiserer med de følelser, vi finder passende. Det er således vores moralske følelser, der er udgangspunktet for vores moralske domme.
Smiths teori er universel i den forstand, at den kan tænkes at gælde overalt og til alle tider, fordi den bunder i menneskets natur, men Smith er samtidig moralsk relativist, idet moral ifølge ham er historisk og kulturelt betinget. Moralske regler er ikke ens overalt og til alle tider, og Smiths moralfilosofi er en moralfilosofi for det borgerlige samfund.
Retfærdighed a la Smith
Smiths teori om retfærdighed baserer sig på vores moralske følelser på samme måde, som når vi billiger eller misbilliger andres handlemåde i øvrigt. Blot er det nu en handlings konsekvenser for andre, der fortjener belønning eller straf alt afhængig af, om handlingen tilskynder til en følelse af taknemmelighed eller krænkelse hos den berørte person, (TMS II.i.1.2-3).
Da vi selv føler, at vi har en ret til ikke at blive skadet af andre, og at det udgør en krænkelse, hvis vi skades intentionelt af andre, så føler vi naturligt sympati med den person, der føler sig krænket over at blive skadet af andre, og det fører til en anerkendelse af alles lige ret til ikke at blive skadet af andre.
Menneskers naturlige rettigheder stammer således fra vores moralske følelser og ikke fra Gud, og Smiths begreb om retfærdighed og rettigheder er nærmest en definition af negative frihedsrettigheder, der beskytter individets liv, frihed og ejendom – og dertil føjer Smith ære.
Den upartiske iagttager
Når vi skal fælde domme over vores egne handlinger, så vanskeliggøres det af, at vi ikke kan være upartiske i sager, der angår os selv. Vi må derfor anstrenge os for med fantasien at anskue os selv, som en upartisk udgave af os selv ville gøre, hvilket fører Smith til begrebet om den upartiske iagttager.
Den upartiske iagttager er en forestillet indre moralsk domsmyndighed, vores samvittigheds stemme, og hvis vi vil handle moralsk, så må vi handle på en måde, som vores upartiske iagttager ville billige.
Mennesker er lige så lidt født med et indre moralsk kompas som med selvbeherskelse, og gennem opvæksten udvikler mennesker en samvittighed som et moralsk autonomt individ, og den vise og dydige mand er en, der har internaliseret den upartiske iagttagers domme i sig.
De generelle moralregler
Alle menneskers tilpasning af deres adfærd til, hvad andre finder passende eller fortjenstfuldt, fører til dannelsen af nogle generelle regler for god opførsel og retfærdige handlinger.
Disse generelle regler, vi fastlægger for os selv, er nok subjektive, men de er samtidig intersubjektive, fordi alle ønsker at opnå andres sympati, at blive anerkendt, respekteret og elsket.
Alle de personlige generelle regler vil derfor konvergere mod en fælles opfattelse af, hvad der er passende og upassende, fortjenstfuldt og strafværdigt, selv om det ikke var nogens intention. Smith giver dermed en usynlig hånd-forklaring på dannelsen af generelle moralregler.
Pligt
Når de generelle moralregler er blevet internaliseret i den enkelte, så antager de form af en følelse af pligt. Pligten til at opføre sig i overensstemmelse med de generelle moralske regler er selvvalgt, og stammer ikke fra nogen eller noget uden for det enkelte menneske.
Denne pligtfølelse er af største vigtighed både på det personlige plan og for samfundet. På det personlige plan er pligtfølelsen en forudsætning for, at man kan stole på andre mennesker, og på samfundsplan er iagttagelsen af disse pligter en "betingelse for selve eksistensen af det menneskelige samfund, der ville forsmuldre og blive til intet, hvis ikke folk generelt havde forståelse for deres vigtighed," (TMS III.5.2).
Dyd
Smiths moralfilosofi er en dydsetik, og som en dydsetiker lægger Smith vægt på de karakteregenskaber, der kendetegner den særligt moralske person, snarere end på, hvad der karakteriserer den moralsk rigtige handling.
I Teorien om de menneskelige følelser forklarer Smith, hvordan mennesker lærer at opføre sig socialt og moralsk passende i deres omgang med andre mennesker, og det må kunne forventes af alle, at de opfører sig socialt acceptabelt.
Dyd er imidlertid noget ekstraordinært: "Dyd er en udmærkelse, noget ualmindelig stort og smukt, der hæver sig højt over det vulgære og ordinære," (TMS I.i.5.6). Så der er stor forskel på det dydige og det blot passende og rigtige, (TMS I.i.5.7).
Smith fremhæver især fire dyder: besindighed, velgørenhed, retfærdighed og selvbeherskelse. Det er fire af antikkens syv kardinaldyder, og "Manden af den fuldkomne dyd (…) er den, der forbinder den mest udsøgte fornemmelse for andres oprindelige og sympatiske følelser med den mest fuldkomne beherskelse af sine egne oprindelige og selviske følelser," (TMS III.3.34).
Kapitalismens moralske grundlag
Det er værd at bemærke, at staten ikke spiller nogen som helst rolle i dannelsen af de generelle moralregler, men Smith mener, at det er statens primære opgave at håndhæve ”retfærdighedens hellige love”.
En velfungerende markedsøkonomi må nødvendigvis basere sig på et moralsk grundlag, hvor alle respekterer retfærdighedens principper. Som Smith skriver:
”Handel og manufakturvirksomhed kan sjældent trives i en stat, der ikke nyder en ordentlig administration af retfærdigheden, i hvilken folket ikke føler, at de har sikkerhed for deres private ejendom, i hvilket tiltroen til kontrakter ikke understøttes af loven, og i hvilken de statslige myndigheder ikke antages at være generelt optaget af at håndhæve tilbagebetalingen af gæld fra alle, der er i stand til at betale,” (WN V.iii.7).
Samtidig virker markedsøkonomien civiliserende og fremmende for den borgerlige moral.
Handelens dyder
Det var et velkendt tema i det 18. århundrede, og både David Hume og Montesquieu havde skrevet om det, her Montesquieu:
”Det er næsten en almen regel, at overalt, hvor der er venlige sæder, er der handel, og overalt, hvor der er handel, er der venlige sæder (...) Handlens ånd medfører sansen for nøjsomhed, sparsommelighed, mådehold, arbejdsomhed, klogskab, ro, orden og lovbundethed” (Montesquieu: 1748; XX.1, Bind 2 side 4 samt Montesquieu (1748, V.6; 51).
Markedsøkonomien er med andre ord en social institution, der bidrager til at fremme selvkontrol, mådehold, sparsommelighed, arbejdsomhed, behovsudsættelse, socialitet og hensyntagen til andre.
Forretningsdrivende må med fantasien sætte sig i deres kunders sted for at forestille sig deres behov, lønarbejdere må lære at udøve selvkontrol og tilpasse sig arbejdsgivernes forventninger for at opnå beskæftigelse.
De gentagne relationer mellem producenter og kunder giver alle parter et incitament til at overholde løfter og indgåede aftaler og kontrakter. Af selvinteresse.
Sammenhængskraft
Hvis menneskers handlinger primært er motiveret af selvkærlighed og ikke dyd, så må ikke alene samfundets velstand, men også samfundets sammenhængskraft primært udspringe af selvkærlighed. Det er Smiths fortjeneste at vise, hvordan sociale institutioner former menneskers handlinger, så de opfører sig socialt.
Smith giver dermed et nyt svar på tidlig moderne politisk filosofis store problem: Hvordan kan der etableres en social orden, og hvordan kan frie individer leve sammen i fred og fordragelighed, hvis mennesket primært er drevet af selvkærlighed og egeninteresse?
For Smith er der et hierarki af faktorer, der bidrager til at skabe sammenhængskraft og social orden. Udøvelse af venlighed og hjælpsomhed betyder mindst, vigtigere er den gensidige økonomiske afhængighed, og vigtigst er en anerkendelse af retfærdighedens principper.
Gensidig økonomisk afhængighed
Hvis alle udøver gode handlinger, velgørenhed, venlighed, hjælpsomhed og hensynsfuldhed ”vil samfundet blomstre og være lykkeligt,” (TMS II.ii.3.1), men selv hvis der blandt alle borgere ”ikke eksisterede nogen indbyrdes kærlighed eller hengivenhed, ville samfundet ikke nødvendigvis blive opløst, om end det nok ville være mindre lykkeligt og behageligt samfund.”
Alene den gensidige økonomiske afhængighed i et samfund med en udbredt arbejdsdeling og nytten af at handle med hinanden ville opretholde samfundet takket være en handelsbaseret udveksling af varer, (TMS II.ii.3.2).
Et samfund kan dog ikke eksistere uden en gensidig anerkendelse af retfærdighedens principper, hvilket vil sige uden en gensidig anerkendelse af alles negative frihedsrettigheder: ”Samfundet er imidlertid ude af stand til at eksistere blandt folk, der til enhver tid er opsat på at skade og begå overgreb på hinanden.
I samme øjeblik dette overgreb tager sin begyndelse, opstår gensidig vrede og fjendtlighed, alle samfundets bånd brister, og de forskellige medlemmer, der udgør det, bliver så at sige spredt i alle retninger af voldsomheden af og den indbyrdes konflikt mellem deres modstridende følelser” (TMS II.ii.3.3).
Overholdelsen af retfærdighedens ”hellige principper” er derfor vigtigere end overholdelse af de andre sociale dyder: "Velgørenhed er mindre afgørende for et samfunds eksistens end retfærdighed. Et samfund kan eksistere uden velgørenhed, om end ikke på behageligste vis, men hvis uretfærdigheden hersker, vil det fuldstændig tilintetgøres," (TMS II.ii.3.3).
Liberalisme – ikke konservatisme
Der er sikkert mange konservative, der vil nikke bifaldende til Smiths moralfilosofi og samfundsteori, men det er en liberal samfundsteori og ikke en konservativ.
Smiths moralfilosofi og samfundsteori har et individualistisk udgangspunkt, og samfundets sammenhængskraft hviler først og fremmest på en anerkendelse af alles lige, individuelle rettigheder og ikke på dyd eller kultur.
Staten spiller ingen rolle for dannelsen af samfundsmoralen, og de individuelle rettigheder og personlige frihed går forud for og er konstituerende for den sociale orden.
Lovgivning bør derfor baseres på retfærdighedens principper og ikke omvendt. Smith er metodologisk individualist, og sociale fænomener forklares med udgangspunkt i individers handlinger, han hævder individets moralske primat.
I sidste ende er det det enkelte individs lykke, der består i at blive elsket, der er naturens store formål.
Når mange klassisk liberale i tidens løb (mig selv inklusive) har erklæret, at det liberale samfund må være baseret på et konservativt grundlag, så er det en sandhed med modifikationer.
For det moralske grundlag for det borgerlige, kapitalistiske samfund er liberalistisk i sit udgangspunkt; det tager udgangspunkt i individet, selv om konservatismen står i større gæld til liberalismens tænkere, end mange konservative ønsker at indrømme.
Litteratur
Montesquieu (1748): Om Lovenes Ånd. København, 1998.
Pedersen, Torben Mark (2025a): "Adam Smiths moralfilosofi.” LIBERTAS nr. 88, 18-48.
Pedersen, Torben Mark (2025b): "Adam Smiths dydsetik. Adam Smiths moralfilosofi II” LIBERTAS nr. 89, 21-38.
Smith, Adam (1759a): Teorien om de moralske følelser. København, 2014.
Smith, Adam (1759b): The Theory of Moral Sentiments. 6th ed. 1790. The Glasgow Edition of the Works and Correspondence of Adam Smith. Vol. I. Edited by D.D. Raphael and A.L. Macfie. Liberty Fund, 1979.
Smith, Adam (1776): Nationernes Velstand. København, 2013.
Smith, Adam (1776b): An Inquiry Into the Nature and Causes of the Wealth of Nations. 5th ed. 1789. The Glasgow Edition of the Works and Correspondence of Adam Smith. Vol. II. Edited by R.H. Campbell and A.S. Skinner. Liberty Fund, 1979.
