Jeg kørte ind på tanken klokken 23.15 efter en sen vagt på arbejde. Jeg skulle tanke min bil, så der var brændstof til weekenden over.
Da jeg var færdig med at tanke, var der 54 kr. tilbage på kontoen. Jeg kørte hjem, børstede tænder og lagde hovedet på puden imens jeg tænkte kreativt over, hvordan de sidste 54 kr. bedst kunne bruges.
Somme tider har jeg købt et par fiskefrikadeller efter min morgenvandretur, men det render hurtigt op i 30 kroner, så det er over halvdelen af budgettet. Men den tid, den sorg. ”Jeg må hellere sove”.
Da vækkeuret ringede, stod jeg op og gik en tur ned til fjorden med en kop instantkaffe i termokruset. Der er en ”hemmelig” bænk, der står et særlig godt sted. Den har jeg oftest for mig selv.
For enden af den lille bakkedal, hvor bænken står øverst, er der en lille ”fiskerlandsby” fra fordoms tid. Det er som at se 100 år tilbage i tiden. Man mangler bare mændene iført tykke, grove uldtrøjer, deres sydvest og duften af pibetobak.
Patetisk nok, føler jeg mig ofte mere åndeligt beslægtet med den slags folk end en vor tids Tony Blair’ske ”New Men”.
Der er altid nogen, der har det værre
Når man sidder her på bænken og drikker en halvdårlig instantkaffe med 54 kr. på kontoen, er der rig lejlighed til at tænke over al det gratis i livet, som ofte ender med at være dyrt købt for de fleste.
Det hjælper ikke at have ondt af sig selv. Der er andre, der har det værre. Er man sund og rask, er der altid muligheder for at kæmpe sig ud af orkanens øje. Det skal også nok lykkes mig.
Derfor tager jeg også denne krisetid, som et eksistentielt blik ind i mig selv. Jeg har tænkt på Jesus på det seneste.
Kvaliteten ved et menneske er i forbavsende lille grad udgjort af tallet på vedkommendes konto. Det giver da klart mere fisse at køre i en sej bil og kunne drikke årgangschampagne til morgenmaden ved Villa Copenhagen, men når nu man kun har billig instantkaffe at traktere med, må man skærpe sin karakter.
Og det er her ’fattigdom' er en tvingende omstændighed.
Løg og æg er en fin spise
I Friværdidanmark møder jeg ikke mange, der reelt skal vælge mellem mælk eller havregryn. 54 kr.r dækker lige en god cappucino med et dobbelt skud espresso på en god kaffebar.
Men så vil jeg hellere have fiskefrikadellerne i denne omgang. Løg og æg er i øvrigt en fin spise. Sådan en tre-fire rødløg stegt og så amerikanske scrambled-eggs, så er jeg klar til at indtage verden.
Nogen vil i øvrigt indvende, at min situation er min egen skyld; og det er rigtigt. Sådan da. Men jeg gør lige opmærksom på, at friværdi er andres skyld.
Men sådan er det livet; når det går op, mener folk, at det alene er deres fortjeneste, og når det går ned, er det uheld hele vejen igennem.
Jeg forsøger at bære mit åg med ære
Jeg bærer mit åg med så megen ære, som jeg kan. Og jeg har jo stadig varme på campingvognen. Og LED-lys koster ikke meget i strøm.
Jeg har lært at affinde mig med, at der kan være huller i noget at mit tøj. Min søn på 5 år har stor forståelse for, at ”Far ikke har mange penge”, så vi får det bedste ud af det.
I sommer gemte jeg altid lidt kontanter, så vi kunne gå forbi ishuset ved stranden i Fjellerup og købe en kugle is til ham og en cappuccino til mig. Og sidst vi var der, blev han stukket af en bi, som han havde drillet lidt, da den fløj rundt om en blomst.
Som sagt: nogle af vigtigste lektioner i livet er gratis, men ikke uden omkostninger.
Jeg tror, jeg bliver velhavende engang. For tiden må jeg nøjes med at være rig på erfaring og gode mennesker omkring mig.
Min bror og jeg har en virksomhed, hvor det går godt fremad, så der er grund til at holde humøret højt.
Meningen med galskaben
Det er svært at sætte ord og pris på, hvordan det er at leve i et samfund, hvor man ikke har en rød reje og samtidig driver en vinforretning og restaurant (hvor der også sælges dyre vine og mad og råvarer af højeste kvalitet).
Jeg ser ud på verden, som om den er under et mikroskop; alt står klarere. Havde vorherre givet mig lov til at leve, som Kong Gulerod på hans nåde, var jeg aldrig kommet til de skærpede erkendelser om livet og eksistensens præmis, som jeg er den dag i dag.
Der er en mening med galskaben.
Og netop det, at instantkaffen her ved bænken reelt smager af hjulspind med sødmælk, gør det kun mere tydeligt, hvorfor man skal huske at værdsætte den gode kaffe, når man har muligheden.
Udsigten er der ikke noget i vejen med her fra bænken – eller i for min fremtid.
Men der er ingen tvivl om, at jeg har forandret mig gevaldigt. Jeg er blevet mere sej. På godt og ondt.
Og nu kan jeg se fiskerne for mig igen.
