To forskellige grundholdninger i udlændingepolitikken kredser som satellitter omkring hver deres planet. På den ene planet hyldes forfatningspatriotismen - der er plads til alle, der vil være med.
På den anden planet hyldes etnonationalismen. Den er moralsk og forsøger at forsvare og bevare det oprindelige folk og dets kultur.
Etnonationalismen har i mange årtier ikke været god latin i den offentlige debat.
Tja, man kan da godt holde med forfatningspatriotismen og forsøge at udskamme etnonationalismen. Jeg vil dog anbefale, at man gør sig klart, at vi med en ikke lille sandsynlighed står overfor det etnonationales genfødsel.
Lad os lægge ud med at smage på de to begreber.














