Essay

22.04.24

Premium

Frihed, lighed, broderskab eller døden

Den franske revolutionshelt Robespierre blev kaldt den ubestikkelige og var en mand af principper. Det blev fatalt - også for ham selv. Når man er principiel, skal man passe på, skriver Søren Gosvig Olesen i sin artikelserie om revolution, religion og magt. Man må have venner, ellers er man ubeskyttet.
Scene fra henrettelsen af Ludvig den 16. på Place de la Révolution i Paris (i dag: Place de la Concorde) den 21. januar 1793.
Scene fra henrettelsen af Ludvig den 16. på Place de la Révolution i Paris (i dag: Place de la Concorde) den 21. januar 1793.

Maximilien de Robespierre kommer fra en advokatfamilie fra byen Arras i det nordlige Frankrig (Pas-de-Calais). Han mister som lille sin mor og snart efter også kontakten med sin far. Som sin skoles mønsterelev lykkes det ham på et stipendium af kirkelige midler at komme til Paris og uddanne sig videre til advokat; i den egenskab vender han tilbage til Arras, da han er først i tyverne, og her vinder han sig allerede et vist ry.

Det ry skyldes ikke mindst den type sager, han tager – han kommer til at gælde som folkets sagfører. Især bliver han kendt for at forsvare rettigheder for børn født uden for ægteskab.

Bemærkelsesværdigt nok: Robespierre er også imod dødsstraf. Som ung advokat er han rystet, da han første gang er med til at dømme en mand til døden. Hans søster Charlotte skriver i sine erindringer om Robespierres fortvivlede udbrud.

”Jeg ved godt, at han er skyldig, sagde han igen og igen; det er en slyngel, men alligevel, at sende et menneske i døden!”

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

48

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab