Maximilien de Robespierre kommer fra en advokatfamilie fra byen Arras i det nordlige Frankrig (Pas-de-Calais). Han mister som lille sin mor og snart efter også kontakten med sin far. Som sin skoles mønsterelev lykkes det ham på et stipendium af kirkelige midler at komme til Paris og uddanne sig videre til advokat; i den egenskab vender han tilbage til Arras, da han er først i tyverne, og her vinder han sig allerede et vist ry.
Det ry skyldes ikke mindst den type sager, han tager – han kommer til at gælde som folkets sagfører. Især bliver han kendt for at forsvare rettigheder for børn født uden for ægteskab.
Bemærkelsesværdigt nok: Robespierre er også imod dødsstraf. Som ung advokat er han rystet, da han første gang er med til at dømme en mand til døden. Hans søster Charlotte skriver i sine erindringer om Robespierres fortvivlede udbrud.
”Jeg ved godt, at han er skyldig, sagde han igen og igen; det er en slyngel, men alligevel, at sende et menneske i døden!”
