De vestlige samfund befinder sig i en overgangstid præget af opløsning, fragmentering, polarisering og tab af fælles orientering. De strukturer, der i århundreder bar civilisationen – familie, nation, kirke, historie og kulturel kontinuitet – er enten blevet relativiseret, udhulet, eller direkte mistænkeliggjort.
Resultatet er velkendt: dalende fertilitet, demografisk ubalance, indvandring uden kulturel integration, multikulturalisme uden fælles normativ kerne, historieløshed, sekularisering og en åndelig nedrustning, der har efterladt Europa kulturelt udmattet og identitetsmæssigt desorienteret.
I dette landskab fremstår den franske sociolog Michel Maffesoli, (f. 1944) som en overraskende, men frugtbar tænker.
