For nogle dage siden sad jeg på et bibliotek i Hvidovre. Helt tilfældigt satte jeg mig ved sportssektionen, og pludselig så jeg en bog, jeg ikke kunne lade ligge: Der var engang en mand som hed Fausto Coppi. Jeg åbnede den og begyndte at bladre. Her fandt jeg digte om cykelryttere, helte og myter, fra Coppi til Merckx og til Vingegaard. Fra dengang rytterne havde cykelslanger om halsen og cognac i drikkedunken til nutidens aero-hjelme og varmetræning.
Jeg plejer at sige, at min far introducerede mig til cykelsporten, men Jørgen Leth fik mig til at elske den. At sidde dér og læse i bogen, blot få dage før han døde, blev en oplevelse, der åbnede nye perspektiver på livet og lærte mig at betragte skønheden i det daglige.
