Til trods for megen tale om “åndelig oprustning” de sidste par år, er diagnosen bestemt ikke forældet. Snarere tværtimod. Det var partilederdebatten, som åbnede valgkampen, et glimrende eksempel på.
Med den som eksempel befinder vi os i en valgkamp, hvor økonomi og ulighed fylder næsten det hele. Debatten her, der og allevegne afslører en manglende evne til at tænke mennesket i noget, der bare minder åndelige kategorier.
De røde partiers forestilling om, at vi kan beskatte os til bedre sammenhængskraft, er trøstesløs og vidner om et materialistisk menneskesyn. Imens taler de liberale partier om frihed og velstand, men heller ikke de behersker sproget for, at selv rige mennesker har brug for forankring i et skæbnefællesskab.
