Midt i al vores naive, forvirrede fortvivlelse og snarlige forfald, kan jeg ikke andet end at tænke på en af Æsops gamle fabler, nemlig den om ulven og lammet.
Fablen kredser i al sin fatale enkelhed om ulven og lammet, der vil drikke vand ved det samme vandløb. ’Hvorfor mudrer du vandet til?’ Spørger ulven lammet, der forundret må svare, at ulven står ved toppen af vandløbet og derfor umuligt kan blive påvirket af lammets slupren i bunden.