Groft sagt

13.08.25

Absurd beskæftigelses-terapi

Fremover bliver f.eks. vin-importører underlagt en sjældent absurd beskæftigelses-terapi med at dokumentere vægten på hver enkelt bestanddel af den emballage, de anvender. Flaske, etiket, prop, folie  - og ved skruelåg sandelig også den lille flade plastik-dims, der sidder inde i låget.

Bæredygtighedspsykosen griber hele tiden om sig. Ikke nok med at det danske landskab fortsat skal tilplastres i vindmøller og solceller, landbruget tvinges til at afgive jord og sugerørene være af slattent pap - i klimaets navn.

Nu bliver vinen også dyrere! I deres uendelige visdom har regeringen nemlig valgt at følge et nyt EU-direktiv og indfører fra oktober måned en række emballage-afgifter, udtænkt af en hjerne som kunne gøre Franz Kafka misundelig.

Fremover skal f.eks. vin-importører underlægges en sjældent absurd beskæftigelses-terapi med at dokumentere vægten på hver enkelt bestanddel af den emballage, de anvender. Flaske, etiket, prop, folie  - og ved skruelåg sandelig også den lille flade plastik-dims, der sidder inde i låget.

Jo jo, der skal skam være orden i sagerne, så vi kan redde planeten. Så pyt med at det koster svimlende summer for virksomhederne, ikke blot i de fem forskellige afgifter, der skal betales, men også i den arbejdstid, der i fremtiden spildes på at leve op til kravene fra de rapporterings- og dokumentationsglade nede i Bruxelles.

Hvis man lavede en afgift på den samlede mængde idioti, der udgår fra EU, ville de enkelte nationalstater blive styrtende rige.

 

 

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter