Groft sagt

17.06.25

I hoved og røv

Det er med influencere som med profeter. Alle ved, de lyver, men tror dem alligevel. Nu har DR P3 i samarbejde med Koncern TV så lavet en dokumentarserie med titlen ”Løgnen i dit feed”, der sætter ord og billeder på det snedige bedrag.

Forretningsideen er, at influencerne får penge for at lyve deres følgere lige op i fjæset, og det går helt forrygende, selv når det gælder skønhedsoperationer, der udstyrer de unge piger med læber så store som honningmeloner og baller på størrelse med en rundkørsel i Ikast. Værst står det til i Istanbul, hvor en klinik udfører det såkaldte brazilian butt lift, hvor fedt fra maven flyttes til rumpetten, før nogle af pigerne vågner op med sorte plamager på brystet, fordi de har fået hjertemassage undervejs.

Normalt er det overklassen i reservatet nord for København, som kører med klatten i dansk tv. Men når det gælder unge kvinders skønhedsidealer, er det underklassens æstetik, der har sejret over hele linjen. Tidens kvinder vil se ud, som om de kommer fra Vestegnen. De lyver, men vi tror dem alligevel.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 

Newsletter