Groft sagt

19.06.25

Moderat Mefisto

Gad vide, om Lars Løkkes forsøg på at sende Mike Fonseca en tur ud i virkeligheden var helt efter bogen. Findes der mon hjemmel i Grundloven til at købe sig til et folketingsmandat, som var det en brugt cykel på Den Blå Avis?

Det er jo ikke fordi, det er nogen dårlig idé at prøve at få politikere ud på det rigtige arbejdsmarked. Hvis vi havde gjort det noget før, så tingene og danskernes fremtidsudsigter nok noget bedre ud. Derfor kan man alligevel godt komme i tvivl om, hvorvidt Lars Løkkes forsøg på at sende Mike Fonseca en tur ud i virkeligheden var helt efter bogen. Findes der mon hjemmel i Grundloven til at købe sig til et folketingsmandat, som var det en brugt cykel på Den Blå Avis?

Men Løkke har aldrig været meget for regler. Han foretrækker principper, så længe han selv har skrevet dem, og resten kan man jo tage over en kop kaffe. Det er som Mefistofeles, der med et skævt smil og en venlig stemme tilbyder karriereudvikling i bytte for en demokratisk grundpille. I hvert fald lader Løkke til at være fanget i en politisk tidslomme, hvor magt er noget, man tager, hvis ikke det er noget, man har, og med denne møg-sag kan man kun håbe, at han snart selv kommer til at tjene noget mindre, end han plejer.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter