Forleden havde unge Frederik Vad sponsoreret et facebookopslag, som endte hos mig. Vad ville ønske mig glædelig pinse og fortælle mig, at han havde stået fadder og dermed påtaget sig »et formelt og livslangt ansvar« for sit fadderbarn. Det har han nu ikke. Han har indvilliget i at ville opdrage barnet i den kristne tro, dersom dets forældre falder bort, før det er blevet voksent, men det er dog også et stort og vigtigt ansvar.

Nu er spørgsmålet, om Frederik Vad har tænkt over, hvad det indebærer, for socialdemokraterne er som bekendt vilde med åndelig oprustning, og i anledning af pinsen kunne man forvente en tanke eller to fra den kristne socialdemokrat om netop den kristne ånd?

Kristendommen har jo det syn på mennesket, at det er skabt i Guds billede, poetisk udtrykt i Salmernes bog: »Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min moders liv«. Det giver mennesket, også det ufødte, en guddommelig værdi, som har krav på at blive taget vare på.

Den kætterske tanke
Imidlertid har Vad netop fejret den ny abortlov, der giver kvinder ret til at abortere selv store fostre. Om han drak champagne med Magnus Heunicke ved jeg ikke, men han strøede om sig med hjerter på diverse opslag, hvor socialdemokraterne slog på tromme for dette kvindesagens store spring fremad.

Nu melder den kætterske tanke sig, at Vad i højere grad vil gøre sit fadderbarn opmærksom på denne bedrift end på biblens tankegang, dersom han fik mulighed for det. Og det er ifølge fortalerne for abortloven ikke kristendom, men såkaldt videnskab, der er grundlaget for den.

En cheflæge har nemlig fortalt dem, at man er »ret overbevist om«, at barnet ikke kan mærke smerte på dette tidspunkt. Det kan det måske heller ikke, når det ved en kirurgisk abort skal findeles, før det suges ud, eller når det dør af iltmangel ved en medicinsk abort.

Mennesket er ikke en abekat
Og dog, man diskuterer faktisk, om dræbersnegle kan mærke smerte, fordi de er skabt med nervetråde, og »smerte er en følelse, som er meget vanskelig at måle«. Hvis man ikke kan udtale sig om en dræbersnegls smertetærskel, kunne man indvende, at man heller ikke kan udtale sig om det ufødte menneskes ditto.

Grundtvig sagde, at mennesket ikke er en abekat, og jeg vil tilføje, at det er heller ingen dræbersnegl. Det er »et guddommeligt eksperiment af ånd og støv«, og det er dét, Vad har forpligtet sig på at opdrage sit fadderbarn til, dersom han en dag bliver nødt til det. Eller - med salmistens ord – lære barnet at takke for at være underfuldt skabt.