Jeg er glad for, at jeg – med inspiration fra Kontrasts tema om humaniora – fik arrangeret jubilæumssymposiet ”Humaniora forfra?” på Københavns Universitet fredag den 27. februar. Når det var mig magtpåliggende at gøre det, skyldes det ikke kun personlig trang til at markere 10-året for mit doktorforsvar på netop det humanistiske fakultet.
Det skyldes nok så meget den forhistorie, der lå som en dyster, om end uudtalt, baggrund for hele arrangementet. Nemlig, at jeg selv på egen krop som forsker har mærket konsekvenserne af den tiltagende venstrepolitisering af humaniora – og universitetet som sådan.














