EU sætter demokratiet i medlemslandene under pres. Hvis EU skal opnå folkelig legitimitet i fremtiden, er det nødvendigt med en gennemgribende reform, der i langt højere grad respekterer medlemslandenes suverænitet.

De beslutninger, der træffes i EU, skal vi som borgere i et medlemsland opleve som demokratiske, og vi skal have mulighed for både at gøre vores stemme gældende og for at kunne få lovene lavet om igen. Sådan er systemet ikke i dag.

Ulighed i Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er langt fra et demokratisk ideal, som man kan sammenligne med et folkestyre. Store lande som Tyskland og Frankrig har op til seks gange flere pladser end mindre lande som Danmark.

Det betyder, at de danske medlemmer af parlamentet reelt ingen indflydelse har på de love og regler, der vedtages i parlamentet og som ofte får direkte virkning for både borgere og virksomheder i hele EU.

Det skaber et flertalstyranni, ikke et fællesskab. Og det parkerer de danske vælgere langt uden for banen, hvor de er henvist til blot at se på og rette ind.

Udpegede kommissærer – ikke valgte
Kommissionen – EU’s egentlige regering – er heller ikke demokratisk valgt. Formanden og kommissærerne udpeges af stats- og regeringsledere og godkendes af Europa-Parlamentet, men ingen af dem står direkte til ansvar over for borgerne.

Det er til trods for, at EU-Kommissionen er det mest magtfulde organ i hele EU-systemet. Det er kun EU-kommissionen, der kan fremsætte lovforslag, og ingen love kan vedtages uden om Kommissionen.

Kommissionen er udemokratisk, og det svækker tilliden til EU. Kommissærerne bør vælges i hvert medlemsland direkte af borgerne gennem en almindelig valgproces. Det vil sagtens kunne lade sig gøre og vil give mulighed for, at alle valgbare borgere vil kunne stille op i et åbent og demokratisk valg.

For de første vil det gøre det meget mere gennemsigtigt, og for det andet ville det tydeliggøre, at når man har magt til at vedtage love, der gælder for borgerne, så skal borgerne også have mulighed for at vælge en anden, hvis de ønsker en anden retning.

EU-lovgivning over national suverænitet
Et andet alvorligt problem er, at EU-lovgivning har forrang over nationale love. Det betyder, at danske politikere i Folketinget og deres vælgere bliver tvunget til at acceptere love, de aldrig ville have stemt for.

Et EU-direktiv er ikke bare en anbefaling – det er et krav. Folketinget har pligt til at vedtage de love, der følger af direktivets anvisninger, og de danske ministerier har pligt til at udstede de bekendtgørelser, der følger direktivet.

Med EU-forordninger, som der bliver flere og flere af, bliver Folketinget slet ikke inddraget. Det er love, der vedtages i EU og som gælder direkte for både dig og mig, uden at Folketinget overhovedet skal høres.

Det bør ændres. EU-lovgivning bør altid være frivillig og ikke kunne trumfe et flertal i de nationale parlamenter.

Euro og centralbank bør ikke være tvang
Euroen og Den Europæiske Centralbank er også eksempler på den overstatslige tilgang, som bør gentænkes. Danmark har en undtagelse, men andre lande er tvunget til at indføre euroen, når de opfylder visse krav. Det fremgår af EU-traktaten.

Der er ingen fortrydelsesret i forhold til EU-traktaten. Medlemslandene har én gang sagt ja til betingelserne, og derefter er der ingen vej tilbage – andet end total udmeldelse af EU-samarbejdet.

Det burde være frivilligt, om et land ønsker at tilslutte sig euroen, eller træde ud af den igen – så et land, der ønsker det, kan have sin egen valuta og centralbank og føre sin egen pengepolitik.

Glem ikke nationalstaten
EU udtrykker i sin konstruktion og funktion meget lidt respekt for nationalstaternes selvbestemmelse. Den stadigt snævrere union, som omtales i EU-traktaten som det mål, man arbejder henimod, dominerer den måde, som EU-love bliver til på og spreder sig over flere og flere områder.

Samtidig bliver EU-reglerne også stadigt mere detaljeorienterede og fastsætter fælles regler for hele EU, selvom det i praksis sagtens kunne fungere med nationale regler. Tag fx EU’s direktiv om øremærket barsel, som Danmark blev pålagt at indføre – på trods af stor folkelig og politisk modstand.

Der er skabt alt for mange bureaukratiske regler fra Bruxelles, som spænder ben for borgerne og undergraver det nationale selvstyre.

Et frit og ligeværdigt samarbejde – ikke et overstatsligt projekt
Hvis det stod til mig, skulle EU skæres ned og skæres til. EU burde være et frivilligt samarbejde mellem landene om handel, sikkerhed og grænsekontrol – ikke et overstatsligt politisk projekt.

Vi skal samarbejde i Europa, ja – men som frie og ligeværdige nationer, ikke som underordnede i et system, hvor magten ligger langt fra borgerne og vores eget folkestyre betaler prisen.

Der er behov for en ny retning. EU skal reformeres, så det igen bliver et samarbejde med respekt for nationalstaten, folket og demokratiet