Når man mener noget, som andre ikke mener, man må mene, så lever man livet farligt. I hvert fald hvis man befinder sig på højrefløjen i den politiske arena, hvor man per definition er ond, indtil – og også gerne efter – det modsatte er bevist.
Venstrefløjen er for længst løbet med patentet på godheden, menneskeligheden og rummeligheden. Uanset hvor højt det skriger mod himlen, at netop det politiske segment på ingen måde er nogen af delene, men i højere grad står på vagt for systematisering og dehumanisering, så er det stadig sådan, at de slipper afsted med stort set hvad som helst, uden at flertallet helt forstår hvad der foregår. Hvis blot man iklæder totalitarismen den rigtige retorik og et varmt smil, så er der ingen smalle steder i Bredgade.
Hører man i stedet til dem, der lider af trang til ikke bare at sige det, der er pænt, men primært det, der er rigtigt, så er det en lidt anden historie.
På det europæiske kontinent arbejder man ihærdigt på afskaffelsen af den sidste rest af det demokrati, som vi altid hører om vigtigheden af i elitens politiske båltaler, men som ingen længere helt ved, hvad betyder.
Tysk tragedie
Lad os lægge ud med Tyskland, hvor man nu fra officielt hold arbejder på at lukke AfD. Fordi partiets fornufts- og fakta-baserede holdninger ifølge sarte, men magtglade sjæle kunne føles ekstremistiske, og fordi partiets formand af og til har udtalt, at den stigende kriminalitet og udvanding af europæisk kultur og velstand i bemærkelsesværdig grad sker med medvirkning fra mellemøstligt og afrikansk hold.
Dét må man ikke.
For her i rundkredsen er alle lige gode og dem fra Menapt-landene er ekstra gode. Fordi: racisme-angst. Ganske som med homoseksuelle, transkønnede, klimahysteriske, diagnoseramte og dem, der i mangel af andet identitets-grundlag har valgt at tilhøre en hastigt opfundet minoritetsgruppe (”Vi, der kan sige som en måge”, f.eks.), så er også dem med ikke-vestlig etnicitet automatisk tillagt menneskelige kvaliteter, som vi andre - med en blegere og mere konventionel tilgang til livet - aldrig kan opnå.
Eliten står klar med gaffatape og sækkevogn
Man kan næsten høre Bundesverfassungsgericht liste sig rundt med gaffatape og sækkevogn for at rulle hele partiet væk, mens vælgerne samtidig står og siger: "Undskyld, vi stemte altså på dem!" Jo, jo, men den slags perifere detaljer er ikke noget, man går så højt op i her på kontinentet, hvor konsensuspolitikken har taget mål efter voldsmandens veto, som meget få forstår: Den der først føler sig krænket, vinder. Og når folkedyndet har den frækhed at sige sandheden i stemmeboksen, så må de leve med at blive udryddet.
Videre til Rumænien, hvor en ny, højreorienteret kandidat står som vinder af ugens parlamentsvalg. Efter et her mislykket serviceeftersyn af de demokratiske spilleregler, hvor man med nogenlunde samme argumentation som i Tyskland (her blot med Ruslandsangst som dominerende faktor) tidligere på året forsøgte at køre Calin Georgescus højrefløjsparti midt over, så lykkedes andre national-konservative typer med et comeback.
Det, som kabinetsregimentet med von der Leyen og alle de andre rødder i spidsen stadig ikke har forstået, er nemlig, at det ikke altid er populært at fortælle folk, hvad de skal mene. At der rent faktisk findes et voksende, vågent mindretal, der er græsk-katolske overfor pænhedens propaganda, og som insisterer på at vælge den kandidat, de bedst kan lide og som de rent faktisk stoler på.
Folket stemmer, eliten godkender
Samtidig er EU's rolle i dette drama nok ikke til at overse. Med løftet pegefinger og bekymret mine har de som altid overvåget processen, klar til at gribe ind, hvis folkets valg ikke stemmer overens med Bruxelles' forventninger.
Ifølge EU er demokrati vigtigt – så længe det giver de rigtige resultater. Men måske er det på tide at spørge: Hvem bestemmer egentlig, hvad der er det "rigtige" resultat?
Er det folket, der stemmer, eller eliten, der godkender? I Rumænien har vi nu set, sort på hvidt, hvordan demokratiet kan forsøges manipuleret af nøje udvalgte smagsdommere - under dække af at beskytte det.
Danser på bordet, mens verden brænder
En ny undersøgelse fra Tjekkiet, udarbejdet af bl.a. Vibeke Mannicke og Max Schmeling, viser, at fertiliteten blandt vaccinerede kvinder er foruroligende lav. Mens tidligere studier har konkluderet, at COVID-19-vaccination på ingen måde påvirker kvinders fertilitet, så rejser denne nye rapport spørgsmål om, hvorvidt man på magisk vis har overset noget vigtigt.
Men den slags generer som bekendt ikke skabende ånder med iværksættertrang. For hvis der er noget, medicinalgiganterne er gode til, så er det at danse på bordet, mens verden brænder. Først har de tjent milliarder på vaccinerne, og nu, hvor fertiliteten så tilsyneladende falder, kan de se frem til endnu en indtægtskilde fra fertilitetsbehandlinger. En win-win situation for dem, men måske lidt af en tabersag for menneskeheden.
Hvem er vaccinerne effektive for?
Det er på tide, at vi fra de enkelte landes parlamenter begynder at stille spørgsmål ved den officielle fortælling. Herunder hvorfor alternative synspunkter stadig censureres og ignoreres. Hvorfor bliver bekymringer om f.eks. fertilitet affejet som konspirationsteorier? Tja. Måske fordi sandheden er mere ubehagelig, end de, der for 4-5 år siden gennemtrumfede deres egen version af sandheden, nogensinde ønsker at indrømme.
Næste gang du hører nogen sige, at vacciner er sikre og effektive, så spørg dem lige: "Sikre og effektive for hvem?" For medicinalgiganternes årsregnskaber, ja. Men for alle andre…?
God onsdag aften.
