Meget af modstanden mod Donald Trumps fredsinitiativ i konflikten mellem Rusland og Ukraine hviler på en antagelse om, at USA under forhandlingerne vil alliere sig med Rusland og lade Ukraine i stikken til en nær betingelsesløs overgivelse.
Man tolker USA’s interesse som værende snævert bundet op på udtalelser fra Donald Trump om, at han vil have krigen afsluttet, men ikke indeholder nogen videre ambition om at bruge en fredsaftale med Rusland til at nå andre mål.
De samme kritikere forudser, at USA efter en våbenhvile-aftale indgået på Ruslands betingelser imod europæernes anbefalinger vil trække sig ud af konflikten og overlade europæerne til at stå alene med de trusler, som måtte komme fra Rusland efterfølgende og i de kommende år.
Antagelserne bygger på en forståelse af, at USA planlægger at isolere sig og ultimativt også vil forlade det transatlantiske alliancefællesskab i Nato – altså scenariet med ’Europa alene hjemme’. Det er antagelser, som tolkes ud fra en generel forståelse af MAGA-projektet som værende isolationistisk.
Der har efterhånden i Europa spredt sig en generel opfattelse af, at USA er fjendtlig stemt overfor de vestlige lande. Det ser man bekræftet i bl.a. truslen om at overtage Grønland og Panama med magt, den amerikanske regerings optagethed af handelsbalance og toldsatser samt de voksende krav til europæerne om at løfte forsvarsbudgetterne op mod de fem procent af BNP.
