Video

Stidsen: Når kapitalismen bliver woke, bekæmper den sig selv

Identitetspolitikerne underminerer demokratiet, og erhvervslivet hjælper dem. Sådan skriver Marianne Stidsen i en ny bog, hvor hun også fremlægger modtræk. Men mener hun virkelig, at MeToo-aktivister skal retsforfølges for terror?

Udgivet 19.9.21

Den woke vulkan er gået i udbrud, og det fører til “underminering af grundlæggende demokratiske og civilisatoriske principper om frihedsrettigheder og retssikkerhed”. Det argumenterer dr.phil. og lektor Marianne Stidsen for i sin nye bog Køn og identitet – et spadestik dybere, der udkom fredag.

Ifølge Stidsen er endemålet for den identitetspolitiske bevægelse det køns- og identitetsopløste samfund, der er inspireret af den marxistiske forestilling om det klasseløse samfund. Neomarxistiske identitetspolitiske aktivister har ganske enkelt erstattet klassekamp med køns- og identitetskamp, mener hun. 

Men hvis det er korrekt, hvordan kan det så være, at storkapitalen i form af multinationale virksomheder glad og gerne udtrykker sympati for identitetspolitiske projekter som Black Lives Matter og hejser et regnbueflag, som Stidsen mener er et symbol for en neomaxistisk ideologi?

“Det er et enormt paradoks for at sige det ligeud. Hvordan kan erhvervslivet støtte bevægelser, der i sidste instans ønsker at omstyrte det kapitalistiske samfund? Det kan kun lade sig gøre, fordi den her bevægelse ikke spiller med åbne kort og ikke fortæller ærligt, hvad dens projekt er. Det prøver jeg så at gøre i bogen, blandt andet for at få erhvervslivet til at vågne lidt op,” siger hun og fortsætter:

“Der er blandt andet forskningsprojekter på mit eget fakultet, jeg i en kronik har beskrevet, som er stærkt økonomisk støttet af Novo Nordisk og helt eksplicit ønsker en marxistisk revolution i samfundet. Men i den her nye form, hvor det er pakket ind i regnbuefarver, og ‘vi skal allesammen være her’ og hvem kan være imod det? Men det er, fordi man ikke har sat sig ind i, hvad det dybest set går ud på.”

I Interviewet bliver Stidsen også konfronteret med et tidligere udsagn om, at “tiden er inde til at begynde at retsforfølge MeToo-aktivister efter terrorparagraffen”. For skal det forstås sådan, at hun mener, at kvinder, som står frem med udsagn i metoo-debatten, skal retsforfølges?

“Jeg har aldrig sagt eller ment, at almindelige MeToo-sympatisører skal retsforfølges efter terrorparagraffen,” siger Stidsen og fortæller, at hun med det nævnte citat henviste til en situation i Sverige, hvor hun mente at en gruppe aktivister opførte sig så truende, at det ifølge hende krævede indgreb. På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at danske MeToo-aktivister nogensinde skulle være retsforfulgt, er svaret:

“Nej, og det har jeg heller aldrig nogensinde sagt.”

Se hele interviewet ovenfor, hvor Stidsen også forklarer, hvorfor hun mener, at den såkaldte affektteori spiller en væsentlig rolle i den identitetspolitiske ideologi som en måde at operationalisere følelser politisk. Samt hvordan hun både kan være fan af den østrigske tænker Karl Poppers idealer om det åbne samfund og forsvare, at man indfører forbud mod at hejse regnbueflaget på offentlige bygninger.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder

Newsletter