Det er dejligt, at der er kommet liv i kulturkritikken. For meget brok og for lidt konstruktiv kritik gør dog den gamle marxist Finkielkrauts nyoversatte Efter litteratur til en blandet fornøjelse.
For det er ikke, når man er gammel og har opnået succes, hæder og rigdom, at man skal skrive konservativ kulturkritik. Det er der ikke noget modigt over, og det fører ikke ret meget konstruktivt med sig. Litteraturen som den var, er måske ved at dø, og den vestlige kultur er syg, men det er ikke konservativt at give op eller være fej, og det bliver ikke gamle triste marxister, som redder noget som helst.
