Vi er vant til at tale om demokrati, som man taler om vejret en sommerdag: noget grundlæggende godt, noget vi deler, noget der ikke kræver nogen større forklaring.
Men i Karl-Olov Arnstbergs nye udgivelse med titlen Det dysfunktionelle demokrati er der ingen sommer eller fælles havefester under aftenens kulørte aftensol. Kun en vedvarende mistanke om, at demokratiet måske slet ikke er brugbart til at håndtere virkeligheden.














