Nivågårds Malerisamling har med deres nye udstilling gjort en stor fortjeneste for dansk kunsthistorie. Her fremstår la Cour ikke blot som en konservativ landskabsmaler, men som en kunstner, der med en ukuelig vilje holdt fast i en tradition, som andre mente burde kasseres.
Han valgte ikke det moderne gennembruds naturalisme og sociale indignation. Han lod sig ikke rive med af naturalisternes kamp for at rive kunstens døre op til virkelighedens barske sider. Han blev ved med at male lyset, bjergene, havet, landskaberne – med en teknik, der trak på 1800-tallets klassiske idealer, men som i sin konsekvens og dybde gør det gamle moderne.
