Skagensmalerne og kunstnerkollektivet fra den danske guldalder har altid ligget mit hjerte nært. Ikke kun af personlige og familiære grunde, men fordi skagensmalerne er et særligt kapitel i dansk historie og markerer et betydeligt dansk bidrag til kunsthistorien.
Malerierne vil jo altid være de samme, og selvom man som beskuer ser på dem med nye øjne hver gang, har de en kvalitet, der kan nydes igen og igen og aldrig bliver trist.
Viggo Johansen (1851-1935) havde en bestemt evne til at se det, vi andre ikke kan se, selvom vi kigger på de samme ting og bebor den samme verden. Mens andre skagensmalere afbildede husene i landsbyen, det brusende hav eller skyernes flugt over himlen, fokuserede Viggo Johansen mest på livet mellem husene, strandens øde bagland eller himlens hvælv og uendelighed.
