Anmeldelse

27.03.25

Premium

Porten til evigheden

Engang byggede man for evigheden, nu bygger man for øjeblikket eller for det, der føles godt i maven. Marianne Stidsen anmelder ny bog om Notre Dame-kirken i Paris som symbol på evighedens arkitektur. En evighed, som vi vel at mærke kun forstod, da den forsvandt.

Præsten, musikeren og forfatteren Caspar Wenzel Tornøes nye bog Jeg så solen stå op i vest skiller sig ud fra de fleste andre bøger, der skrives og udgives i nutiden, ved at betone tænkningens kropslighed og skrivningens subjektivitet. Formelt er der tale om et essay, en genre der netop går tilbage og forbinder sig med bog- og skrifthistoriens største historiske landvindinger.

Således var det i skriftkulturens hayday, renæssancen, at den franske adelsmand Michel de Montaigne opfandt genren som en hybrid mellem kunst og sagprosa, hvor et tydeligt markeret jeg delagtiggør omverdenen i sine menneskelige refleksioner, følelser og fantasier. I europæisk sammenhæng har genren sit udspring i Augustins Bekendelser, ligesom også Blaise Pascals Tanker er en vigtig station på vejen.

Omdrejningspunktet i Tornøes essay er Notre Dame-katedralen i Paris, der ulykkeligvis nedbrændte i april 2019 – men som siden er blevet genopbygget.  

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

55

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab