“Mustapha var den bedste korrekturlæser, jeg nogensinde har haft, og jeg har haft mange. Når han talte om det franske sprog, var det medrivende, han blev selv revet med, hans øjne strålede. “Hans sprog var hans fædreland,” for at citere Camus, og han kunne tale i timevis om placeringen af et semikolon eller en ledsætnings grammatiske tid. Den grammatiske tid er vigtig. Den er ikke altid blevet anvendt korrekt i løbet af disse retsmøder, men indimellem er der opstået små glimt af ynde og elegance, som her forleden, den 27. oktober, da den hovedtiltalte formulerede sig således: “I vil jo kun høre de svar, der måtte behage jer.”
Hvem siger “måtte behage” i dag? Det er usædvanligt. Mustapha ville have elsket det øjeblik, det ville have givet ham håb. Men Mustapha er død.
