Artikel

07.05.25

Demokratiets død i Tyskland

Det tyske folk findes i den tyske grundlov, og det er lige så tydeligt, at grundlovsfædrene hermed mente det etniske tyske folk, formet af historien og bestående af borgere, der ønsker at være tyske eller vedblive hermed. Når magthaverne og efterretningstjeneste med afsky forkaster det etniske folkebegreb, siger de i virkeligheden, at det tyske folk ikke findes, at ethvert forsøg på at definere og beskytte et sådan folk er kriminelt.

Det tyske Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV) er officielt en indenrigsk sikkerhedstjeneste, der skal overvåge personer og grupper, der udgør en fare for den frie og demokratiske orden. Det blev oprettet under amerikansk overhøjhed i 1950 og tilbragte sine første årtier med hovedsageligt at overvåge kommunistisk infiltration fra Sovjetunionen og DDR samt såvel venstreradikale som nynazistiske elementer i Forbundsrepublikken.

De progressives våben
I de sidste godt 30 år har BfV skiftet grundlæggende karakter.

Fra at være et mestendels konservativt organ er det i stigende grad blevet overtaget af progressive globalister og deres allierede. Ikke mindst det tidligere DDR-kommunistparti, der nu kalder sig Die Linke, og som det tidligere BfV nidkært overvågede, er sammen med økosocialisterne hos De Grønne kommet til at udøve en betydelig indflydelse på BfV’s personalepolitik og valg af sager og personer at overvåge.

For en iagttager af denne udvikling, som BfV deler med de fleste andre institutioner i Tyskland - altså at blive rykket kraftigt til venstre - er det derfor ikke overraskende, at agenturet nu har besluttet, at Tysklands eneste reelle oppositionsparti AfD udgør en "med sikkerhed højreekstrem bestræbelse".

BfV har i hele sin historie været formelt apolitisk. I realiteten har det altid været politisk, idet det hører under indenrigsministeriet og følger ministerens anvisninger.

"Delegitimering af staten"
Indenrigsminister var ind til i går Nancy Faeser fra Socialdemokratiet SPD’s ydre venstrefløj. Faeser har i flere år agiteret for at kriminalisere handlinger og ytringer, der kan fornærme magthaverne, eller som skader deres omdømme. Hvor det i et frit samfund er enhvers naturlige ret at gøre grin med enhver politiker og med det politiske system som helhed, mener Faeser og mange med hende, at det bør være strafbart at ”delegitimere” staten.

For at gøre dette lettere indførte BfV under sin venstreorienterede chef Thomas Haldenwang i april 2021 et nyt overvågningsområde, som netop blev kaldt ”delegitimering af staten”. Den kan bestå af handlinger og ytringer, som ikke er kriminelle, men som magthaverne ikke bryder sig om.

I kølvandet på det initiativ har man set talrige eksempler på, at folk er blevet chikaneret, for eksempel ved at få frataget bankkonti eller blive fyret, uden at have begået noget retsbrud, men bare fordi de havde tilladt sig at tale kritisk eller nedsættende om magthaverne.

Et sted mellem SPD, De Grønne og Die Linke
Faeser havde i Haldenwang en tro væbner. Vurderingen af AfD som ”højreekstremt” er langt hen resultatet af hans indsats og af de loyale medarbejdere, han fik ansat. I tråd med, at BfV er blevet til en organisation til beskyttelse af de progressive magthavere, er antallet af personale nemlig også eksploderet til ca. 4.200. Om de fleste af de nyes politiske indstilling kan der ikke herske tvivl. Den ligger et sted mellem SPD, De Grønne og Die Linke.

Vurderingen af AfD som ”højreekstremt” findes i en 1100 siders rapport, som BfV og Faeser først hævdede, at de af sikkerhedshensyn ikke kunne offentliggøre, men som nu kan findes på det venstreekstreme netsted netzpolitik.org, formentlig som følge af et læk, som Faeser vel ikke formelt har tilladt, men ladet ske.

1100 siders uvidenhed
Af et flygtigt blik på rapporten fremgår det tydeligt, at de ihærdige medarbejdere ved BfV ikke ved ret meget om AfD-folk eller om konservative eller indvandringskritiske personer og kredse i almindelighed. De har siddet med nogle navne, som de har fået at vide tilhører farlige personer, og så er de gået på jagt for at finde citater, de kan bruge for at stemple vedkommende som højreekstrem. Også ved at digte, når citaterne ikke var stærke nok.

Eksempelvis får de it-eksperten og bloggeren Hadmut Danisch gjort til en beundrer af Adolf Hitler ved simpelt hen at tillægge ham en udtalelse, han aldrig har gjort. I øvrigt har Danisch i mange år blogget intensivt om netop BfV og ved nok til at konkludere, at den medarbejder, der opfandt Hitler-udtalelsen formentlig fik besked på at nå et bestemt resultat, og at vedkommende i øvrigt ikke ved noget som helst om Danisch eller hans skriverier. ”Jeg går ud fra, at mere eller mindre hele rapporten er blevet fusket sammen på den måde,” slutter han.

Det tyske folk findes i den tyske grundlov
Rapportens forfattere begrunder vurderingen med, at AfD hylder et etnisk folkebegreb, og at partiet, hvis det fik magt, ville behandle ikke-etniske tyskere og indvandrere som andenrangsborgere, og at et sådant etnisk folkebegreb er uforeneligt med den tyske forfatningsmæssige orden.

Der findes ifølge denne BfV-doktrin, som afspejler den herskende mening i tysk politik, medier, finans og forskning, intet tysk folk, eller rettere, forestillingen om et sådant folk er farlig, racistisk og nynazistisk.

At doktrinen er udbredt og nærmest pligtlære i det officielle Tyskland, gør den dog ikke sand. Den tyske grundlov kender udmærket begrebet deutsches Volk, og det er lige så tydeligt, at grundlovsfædrene hermed mente det etniske tyske folk, formet af historien og bestående af borgere, der ønsker at være tyske eller vedblive hermed.

At udenforstående kunne blive medlemmer af dette folk, var lige så selvfølgeligt, som at det ikke omfatter alle i hele verden, som måtte ønske at få del i den tyske velfærdsstats materielle goder.

Når magthaverne og rapporten med afsky forkaster det etniske folkebegreb, siger de i virkeligheden, at det tyske folk ikke findes, at ethvert forsøg på at definere og beskytte et sådan folk er kriminelt, og at Tysklands grænser derfor må stå permanent åbne for enhver.

"Med sikkerhed højreekstremt"
Hvilke følger får rapportens konklusion, at AfD er ”med sikkerhed højreekstremt”? Den kan skade AfD’s støtte blandt vælgerne, som lige nu gør partiet til det største i Tyskland, men den kan også styrke den.

Den vel vigtigste forudsigelige følge er, at magthaverne såvel i forbundsregeringen som i delstaterne kan bruge vurderingen til at afskedige AfD-medlemmer eller sympatisører fra stillinger i det offentlige, som kan være alt fra politibetjente til universitetslærere.

Det er imidlertid uvist, hvor megen praktisk virkning dette vil få. I de delstater, hvor regeringen består af AfD-fjender, og det vil sige de fleste vestlige plus Berlin, er der formentlig alligevel ikke ret mange AfD-folk i offentlige stillinger.

Det er straks værre, hvis vurderingen bruges til at hindre, at AfD-vælgere og ligesindede overhovedet får adgang til at søge stillinger i det offentlige. Samtidig kan vurderingen få en afskrækkende virkning på private arbejdsgivere, hvis de møder en jobkandidat med AfD-tilknytning.

Den vel største mulige følge er, at det vil lykkes den kommende regering at få AfD kendt forfatningsstridigt og dermed forbudt. Vurderingen lægger helt tydeligt op hertil.

Forvirring og kaos i Forbundsdagen
I går blev CDU-lederen Christian Merz valgt til kansler efter en kaotisk afstemning. Han kunne i første omgang ikke mønstre et flertal i Forbundsdagen. Anden gang gik det lige.

Hvis AfD fortsætter med at vokse i opposition, vi tysk politik tage en ny drejning. Det er indlysende, at ingen af gammelpartierne ønsker dette, hvorfor især SPD, Linke og Grønne vil presse på for et forbud inden et eventuelt nyvalg.

Ved den årlige sikkerhedskonference i München i år udtalte den amerikanske vicepræsident J.D.Vance, at Europas farligste fjende ikke er Rusland, men de antidemokratiske kræfter i hjertet af Europa og især af EU, folk som EU-chef Ursula von der Leyen og ikke mindst den tyske regering. Det var et vink med en vognstang, som de lige så selvglade som feje og i realiteten isolerede magthavere i Europa fornærmet afviste.

Hvordan vil USA reagere på et forbud af AfD?
Hvis kampagnen mod AfD fortsætter og måske endda kulminerer i et forbud, hvordan vil USA da reagere? Eller rettere, hvordan vil det EU-kritiske USA reagere?

Regner Scholz, Merz, Faeser, Steinmeier og de andre antidemokratiske AfD-fjender med, at deres venner i USA, som trods valgnederlaget i november 2024 stadig står stærkt, vil hindre eventuelle sanktioner fra Donald Trumps administration? Eller er de ligeglade?

Det er vigtige, åbne spørgsmål som de kommende uger og måneder vil give svar på.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter