Dommen giver Kim Møller medhold i to forhold, som han blev dømt for i Landsretten. De er begge vigtige for os, der ikke er en del af mainstream-medierne.
For det første blev det slået fast, at i konteksten var det berettiget at bringe et billede af en kvinde, som de islamiske terrorister havde slået ihjel og forsøgt at skære hovedet af. Billedet var helt tydeligt af en karakter, hvor offerets pårørende har krav på at blive beskyttet mod offentliggørelse.
Men Højesterets dom slår så fast, at fordi Kim Møller bragte billedet i kontekst af en artikel, som rapporterede om islamisk terror og dens konsekvenser, så er ytringsfriheden i den konkrete sammenhæng mere betydende end hensynet til ofrets eftermæle og de pårørende.
Dommen betyder altså ikke – og heldigvis for det – at alle og enhver uden for kontekst kan offentliggøre og sprede det samme eller lignende billeder. Men Højesteret anerkender, at billedet er ligestillet med ord til at fortælle historien. Det er en vigtig pointe.
Den anden pointe i dommen er, at Højesteret afviste anklagemyndighedens påstand om, at Kim Møllers artikler på Uriasposten IKKE var publicistisk og journalistisk arbejde.
Det betyder, at også vi på små og nicheprægede medier kan regne med, at vi er omfattet af den udvidede ret til ytringsfrihed, som gælder for mainstream medier.
Det er godt for demokratiet, for ytringsfriheden og for mangfoldigheden i mediebilledet.
Jeg vil gerne på denne plads udtrykke min taknemmelighed til Kim Møller for at have orket at tage sagen igennem alle retssystemets instanser. Det er opslidende at være oppe imod den offentlige anklager, som har alle ressourcerne til rådighed.
Og så er jeg glad for at bo i et land, hvor Højesteret står vagt om ytringsfriheden og tolker de internationale konventioner på denne måde. Et godt værn mod politisk censur.
Du kan læse dommen i sin helhed her:
