Her op til julen 2022 er der flere i medierne, der spekulerer over, om der mon kommer en julefred i Ukraine efter snart et års blodige kampe forårsaget af den seneste og mest storstilede russiske invasion. Det er der allerede snak om i 2016, da den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier sammen med OSCE får forhandlet en julevåbenhvile i stand med krigens parter i den dengang halvfrosne konflikt i den østlige del af Ukraine.
I påsken 2022 bliver noget lignende forsøgt fra ukrainsk side, men forgæves, Rusland og Putin afviser at gå ind på et ildophør i de helligdage, som de ortodokse russere og ukrainere har til fælles. I skrivende stund, december 2022, er det bl.a. organisationer som Peace in Ukraine og Christmas Appeal, der advokerer for en våbenhvile, der måske kan føre til fredsforhandlinger. Hvilket de gør med direkte henvisning til et berømt historisk fortilfælde, julefreden i 1914 på Vestfronten under Første Verdenskrig.
Man har da lov at håbe, at Ukraine, hvor skyttegravene er skudt op ved fronten, som var det Flandern i 1914, føjer sig til den lange række af krigsramte områder gennem historien, hvor der i det mindste gøres et forsøg på at skabe en midlertidig eller længerevarende fredstilstand (allerhelst med total russisk tilbagetrækning, krigsskadeserstatninger og et retsopgør) den 24./25. december. Eller den 6./7. januar 2023, hvor flertallet af f.eks. ukrainske, russiske, koptiske og armenske kristne fejrer jul efter den gamle julianske kalender.
Under alle omstændigheder en glædens tid i kristendommen, den officielle fødselsdag for Jesus af Nazareth, og den vigtigste kristne højtid efter påsken med korsfæstelsen og genopstandelsen. Julen, hvor der, som pave efter pave har prædiket det, bør herske fred. Den nuværende pave Frans udtaler f.eks. i julen 2014 sit ønske om fred for de forfulgte kristne i kristendommens vugge, Mellemøsten, hvor julesalmer synges ”under tårer og sukke”.
